Google lægger op til »supermobil«

Medgrundlægger Larry Page fyrer op under rygterne for en ny 'supermobil', som Google - i forbindelse med opkøbet af Motorola - for første gang selv skal udvikle.

Samtidig med at Apples værdi falder, og der stilles spørgsmålstegn ved, om firmaets storhedstid er forbi, antyder Google, at de har store ting i gære.

Læs også: Analyse: iPhonen topper i år

Det hævdes nemlig, at Google forbereder lanceringen af en »supermobil« og en tavlecomputer med kodenavnene 'X', skriver den britiske avis Daily Mail.

Google skal have antydet til planerne under en finanskonference for nylig. Her understregede selskabet, at da de købte Motorola, var Motorola allerede i gang med produkter, der ville tage mellem 12 og 18 måneder at blive færdige med, og som Google dermed var nødt til at færdiggøre.

Det kan betyde, at den første 'rigtige' Google-mobil sandsynligvis kan blive lanceret i løbet af foråret - og at Motorolas Razr M og Razr HD, som var blandt de ikke-færdigudviklede produkter, ikke er repræsentative for det, Google vil udvikle fremover.

Rygterne svirrer allerede om en 'X Phone' og en 'X Tablet' bygget af Motorola, og som skal præsenteres under Googles næste udviklingskonference mellem 15. og 17. maj i år.

Skal kunne tåle at gå i jorden

Rygterne går på en telefon, der kan bøjes og indeholder keramiske materialer, der gør, at den kan tåle at falde på jorden. Derudover vil batterilevetiden blive forlænget betragteligt, og der er også snak om en enhed, der kan genkende håndbevægelser.

Googles Larry Page fyrede op under rygterne under konferencen:

»Batteritid er et stort tema. Det burde ikke være nødvendigt konstant at skulle oplade sin telefon. Og når du taber telefonen, bør den ikke gå fra hinanden. Alt bør foregå tusind gange hurtigere og mere simpelt. Der er virkelig potentiale til at finde på nye og bedre oplevelser,« sagde han ifølge teknologihjemmesiden The Verge.

Et eller andet må Google i hvert fald finde på. Motorola opgav nemlig driftstab for sin mobil- og tavleafdeling på 523 millioner dollar forrige kvartal samt 353 millioner dollar dette kvartal. Google synes dog udadtil ikke at være særligt bekymrede.

»Man skal ikke lægge for meget i dette. Det ligger i sagens natur, når man genopfinder en forretning,« siger økonomidirektør Patrick Pichette.

»Vi går op i rentabilitet. Det er målet i alt, vi investerer i. Vi er ikke interesseret i at tabe penge på Motorola.«

Læs også: Google kæmper med det mobile vækstmarked

Læs artiklen på amobil.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.