Google holder hårdt fast i trådene

Mange små firmaers skæbne er i Googles hænder. Det er især usjovt, hvis forretningsområdet berører en af Googles.

Bag mange små firmaers drømme om at slå igennem ligger en tiltro til Google.
Bag mange små firmaers drømme om at slå igennem ligger en tiltro til Google.
Prøv at lave samme søgning på Google.com og duckduckgo.com, og du vil opdage, at resultaterne er vidt forskellige.

Duckduckgo er en søgemaskine, der påstår, at den ikke gemmer brugerens personlige information. Google har som bekendt godt styr på dig via cookies.

Jeg søgte på Luiz Adriano - fodboldspilleren fra Shaktat Donetsk der scorede det ufine mål mod FC Nordsjælland -, og Google fandt wikipedia og sporten.dk til mig, mens duckduckgo fandt UEFAs og FIFAs hjemmesiden. Hvilken man foretrækker, er vel smag og behag.
 


Men de, der foretrækker Duckduckgo, har svære betingelser, påstår stifteren selv. Det skyldes ikke mindst, at Google efter efter hans mening gør det svært for brugere at gøre Duckduckgo til standardbrowser i Google Chrome, og at Google sætter benspænd mellem Duckduckgo og brugerne på Android mobilstyresystemer. Det skriver Chicago Tribune.

Anklager fra flere sider


Anklagen er kun én ud af mange.

Både EU-Kommisionen og den amerikanske Federal Trade Commision (svarer groft sagt til IT og telestyrelsen) forbereder sager mod Google for at misbruge deres magtfulde position til at favorisere deres egne biprodukter frem for konkurrenter - eksempelvis Google Shopping og Google Places.


Men selv hvis du ikke er en direkte konkurrent til Google, kan din succes som eksempelvis foredragsholder, købmand, kunstner eller frimærkesamler afhænge af Googles algoritmer. De er lukkede og umulige at gennemskue.

Googles verden

New York Times beskrev for nylig, hvordan Jeffrey katz, leder af Nextag, en side der sammenligner priser, måtte kæmpe for sin Google rating. På kort tid halveredes trafikken, hans side modtog fra Google. En katastrofe, fordi hans hjemmeside - ligesom så mange andres - er fuldstændigt afhængig af, at folk kan finde den på Google.

- Vi lever i Googles verden, sagde han til New York times.

Han satte selvfølgelig alle programmører i gang med at undersøge, om der var noget i Nextag, der kunne forklare, hvorfor de pludselig oplevede et dramatisk fald i Google-trafik.

Det kan være de mindste ting, der afgør det. Har en hjemmeside for eksempel det samme indhold liggende to sider, vil Googles algoritmer være tilbøjelige til at tro, at siden forsøger at virke større end den er. Den slags straffer Google.

Grundlæggende er problemet, at hvor Google tidligere blot var en søgemaskine, er det i dag samtidig en lang række af andre forretninger. Hvor det før lagde vejene rundt i cyberspace, bestemmer det i dag også, hvilke butikker, der skal ligge ud til vejene - og det ejer selv en del af de butikker.

Jeffrey Katz' folk fandt ingen fejl på sin hjemmeside. Løsningen har været at betale flere penge til Google Ad, så firmaet igen kan komme højt op på listen, når amerikanere søger efter græsslåmaskiner.

Duckduckgo er blot et af de firmaer, der prøver at udfordre Googles position på nettet. Det er et åbent spørgsmål, om det nogensinde bliver mere end et idealistisk projekt. 
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.