Google gør Palæstina officielt

Internetgiganten skifter »De palæstinensiske områder« ud med »Palæstina«.

Google kalder nu officielt Palæstina for Palæstina.
Google kalder nu officielt Palæstina for Palæstina.

Også internetgiganten Google anerkender nu Palæstina og sætter det bogstaveligt på landkortet.

Google udskiftede navnet »De palæstinensiske områder« med »Palæstina« og satte »Palæstina« på arabisk og engelsk under logoet på sin søgeside på www.google.ps.

Ændres overalt

»Vi ændrer navnet »De palæstinensiske områder« til »Palæstina« på alle vore produkter. Vi konsulterer en række kilder og myndigheder, når vi sætter navn på lande. I dette tilfælde følger vi FN og andre internationale organisationer,« siger Google-talsmand Nathan Tyler.

FNs generalforsamling højnede 29. november Palæstinas status til ikke-medlemsobservatørstat med 138 stemmer for, ni - heriblandt Israel og USA - imod og 41, der undlod at stemme. Dermed fik Palæstina mulighed for at tale - men ikke stemme - i FN-regi. Siden har de palæstinensiske myndigheder selv brugt »Staten Palæstina« i sin diplomatiske korrespondance og også udstedt frimærker med navnet.

Danmark opgraderer Palæstinas status

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande besluttet at opgradere Palæstinas status. Det betyder, at repræsentationerne i Norden får samme status som en ambassade.

Danmark har dog stadig ikke anerkendt Palæstina som stat.

Israel er ikke tilfreds med Googles ændringer.

»Denne ændring rejser spørgsmål om årsagerne bag denne overraskende indblanding fra, hvad der grundlæggende er et privat internetselskab, i international politik - og på den kontroversielle side,« siger det israelske udenrigsministeriums talsmand, Yugal Palmor, til nyhedsbureauet AFP.

Tilfreds præsident

De palæstinensiske myndigheder er omvendt tilfredse med Googles beslutning.

»Dette er et skridt i den rigtige retning, et rettidigt skridt og et, der opmuntrer andre til at melde sig og bruge den rette definition og navn for Palæstina i stedet for De palæstinensiske områder,« siger rådgiver for Palæstinas præsident Mahmoud Abbas, Sabri Saidam, til britiske BBC.

Det er omkring ti år siden, at bestyreren af verdens internetadresser, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), oprettede det særlige domæne .ps til palæstinenserne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.