Google frikendt for anklager om fordrejede søgeresultater

Selv om ændringer i Googles algoritmer har givet store problemer for nogle virksomheder, er de ikke konkurrenceforvridende, konkluderer enorm amerikansk undersøgelse.

Ved en pressekonference 3. januar forklarer formanden for Federal Trade Commision, Jon Leibowitz, hvorfor de frikender Google for anklagerne om, at de bevidst fordrejer søgeresultaterne.
Ved en pressekonference 3. januar forklarer formanden for Federal Trade Commision, Jon Leibowitz, hvorfor de frikender Google for anklagerne om, at de bevidst fordrejer søgeresultaterne.
Ni millioner sider. Så meget har den amerikanske udgave af IT- og Telestyrelsen, Federal Trade Commision (FTC) læst, inden den i går fremlagde sine resultater: Google misbruger ikke sin monopollignende position til at tryne konkurrenter.

Anklagerne har ellers været heftige mod Google. Andre søgemaskiner har klaget over, at de har svært ved at blive standard på Google Chrome, og firmaer har oplevet at styrtdykke på Googles søgeresultater. Mistanken har været, at fordi Google i dag har økonomiske interesser på tværs af en række områder på internettet, giver søgemaskinens resultater Googles egne produkter en bedre placering.

Med andre ord: Dengang Google blot var en søgemaskine, kunne man stole på, at når man søgte på eksempelvis en flyrejse, ville Google give fornuftige bud, hvor man kunne bestille den flyrejse. I dag har Google selv tjenester, der kan sammenlignes med Expedia eller Kelkoo. Det åbner muligheden for at misbruge sin position som søgemaskine til at forfordele egne undervirksomheder.

Google har hele tiden sagt, at de algoritmer, der udregner virksomheders Google rating, deres placering på Google.com efter søgninger, er fair og upartiske.

Selv om de amerikanske myndigheder i dag gav dem ret i det, står Google stadig over for en udfordring i Europa. her har de omkring 90 pct. af markedet for søgninger, og det giver dem en endnu mere magtfuld position end i USA, hvor de har omkring 70 pct. af markedet.

Her undersøger EUs konkurrencemyndigheder anklager, der svarer til de amerikanske.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.