Gør plads til 14 gange så mange data

Gigantisk stigning i datamængderne er på vej.

Datamængderne eksploderer i de nærmeste år. Arkivfoto: Iris/Scanpix
Datamængderne eksploderer i de nærmeste år. Arkivfoto: Iris/Scanpix

1,7 millioner digitalbilleder eller 1,3 millioner digitale musiknumre. Så meget vil enhver baby og enhver 100-årig - og alle os andre derimellem - gemme på, når kalenderen skifter til 2020.

I de næste otte år vil den samlede mængde af digitale data nemlig overstige 40 zettabytes. Det svarer til 5.200 gigabyte data pr. næse, uanset alder. 40 zettabytes svarer til 57 gange alle de sandkorn, som man er i stand til at finde på samtlige Jordens strande, skriver amerikanske Computerworld på baggrund af en opgørelse fra Digital Universe.

14 gange så meget

De 40 zettabytes - som svarer til, at for hver terabyte data vi hver især har i dag, vil vi have 14 gange så mange om otte år - kræver, at datamængden fordobles hvert andet år frem til 2020.

Størstedelen af de mange data vil dog ikke blive skabt af mennesker men af maskiner og udstyr, som kommunikerer sammen. F.eks. vil dankortautomater og sikkerhedsoptagelser fra lufthavnene i sig selv skabe mange data, ligesom når atomforskningscenteret CERN med sin Large Hadron Collider tester atomkollisioner.

Analysehuset IDC, som følger teknologimarkederne tæt, anslår, at 33 procent af alle data i 2020 vil kunne betragtes som værdifulde, hvis man analyserer dem.

En meget stor del af datamængderne er film og TV, som udgør en stigende del af hele internettrafikken.

Digital Universes rapport er bestilt af IT-giganten EMC, der sælger lagerplads.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.