Forskere vil fange rygter på sociale medier

Europæiske forskere er i gang med at udvikle et system, der skal fange rygter og fejlinformationer på sociale medier. Formålet er at hjælpe bl.a. myndigheder med at opdage dem og reagere på dem, inden de for alvor tager fat.

Udveksling af kommentarer, der blot deles videre og videre i netværket med hundredvis af venner, kan gå ekstremt hurtigt. Nu vil forskere fange og stoppe rygter og løgne, inden de tager fart.
Udveksling af kommentarer, der blot deles videre og videre i netværket med hundredvis af venner, kan gå ekstremt hurtigt. Nu vil forskere fange og stoppe rygter og løgne, inden de tager fart.

Rygter og spekulationer kan hurtigt få fart på, når de bliver delt med hundredvis af kontakter på sociale netværk, der nemt kan videredele dem med andre.

Derfor har et hold forskere ledet af det britiske universitet University of Sheffield udviklet et system til at analysere spredningen af rygter på sociale medier med henblik på at give bl.a. myndighederne et værktøj til at opdage dem, når de tager fart, så de kan gribe ind for at afvæbne dem.

Ideen med systemet, der endnu ikke er færdigudviklet, er at analysere de kommentarer, statusopdateringer og lignende, der bliver delt i sociale netværk som blandt andre Facebook og Twitter i forsøget på at vurdere sandhedsgraden. Forskerne håber herigennem at kunne medvirke til at  forhindre grove rygter og falske udsagn i at tage fart, skriver britiske The Times.

Projektet har fået navnet »Pheme«, og ifølge forskerne kan det vurdere, om der er tale om sandhed eller fiktion i eksempelvis en kommentar på Twitter.

Kalina Bontcheva, der er projektets ledende researcher ved det britiske universitet University of Sheffield, som leder forskningsprojektet, forklarer ifølge britiske The Telegraph, at Pheme er i stand til hurtigt at teste de delte informationer og spore deres oprindelse. Tanken er at gøre det muligt for blandt andre myndigheder, beredskabstjenester,  virksomheder og andre at reagere på dem:

»Folk tror på ting, de læser på internettet. I kritiske situationer kan man i stedet levere pålidelig information eller advare myndighederne, inden situationen kommer ud af kontrol,« forklarer Kalina Bontcheva ifølge The Telegraph.

I en omtale af forskningsprojektet på University of Sheffields hjemmeside henviser Kalina Bontcheva til, at der i efter optøjerne i England i august 2011 blevet reageret med et forslag om, at sociale medier burde være blevet lukket ned, fordi de i høj grad blev organiseret via sociale medier og mobile enheder.

»Efter 2011-urolighederne kom der et forslag om, at sociale netværk burde været blevet lukket ned for at forhindre, at de blev brugt at uromagerne til at organisere optøjerne. Men sociale netværk giver også nyttige oplysninger. Problemet er, at det hele sker så hurtigt der, og vi så hurtigt ikke kan sortere sandheder fra løgne. Det gør det vanskeligt at reagere på rygter - eksempelvis for et redningsmandskab, som forsøger at holde en situation under kontrol. Formålet med vores system er at hjælpe med det ved at spore og kontrollere informationer delt i realtid,« forklarer Kalina Bontcheva.

Holdet bag forskningsprojektet har deltagere fra forskellige forskningsfelter som blandt andet sprogforståelse, tekstanalyse, internetvidenskab, social netværksanalyse og visualisering af data.

I analysen af udvekslingen af kommentarer vil de blandt andet tage afsæt i forskellige led i den. Den oprindelig tekst, som den i første omgang bliver delt, vil blive analysere. Kommentarerne vil blive sammenlignet med informationer fra andre datakilder som eksempelvis den globale database med medicinske publikationer PubMed. Ligesom der vil blive foretaget analyser af, hvem der modtager hvilke informationer - samt hvordan og hvorfor de sendes videre til andre.

Målet er at identificere spredningen af forskellige typer rygter som spekulationer, kontroverser, fejlinformationer og vildledning.

Det kan eksempelvis spekulationer om, hvorvidt renterne vil stige. Det kan være kontroverser eller strid om vacciner, fejlinformationer delt af uvidende eller deciderede falske oplysninger, som bliver spredt for at vildlede folk.

»Det er imidlertid særdeles vanskeligt at vurdere, om en oplysning falder ind under en af disse kategorier, når de bliver delt på sociale medier. Kvaliteten af informationerne her er meget afhængige af den sociale kontekst, og indtil videre har det vist sig at være meget udfordrende at identificere og fortolke det automatisk,« lyder det i beskrivelsen af projektet på Pheme.eu.

Systemet er ifølge The Telegraph udviklet til at kunne vurdere information og kilder og giver eksempelvis mere vægt til ekspertudsagn. Det kan opsnappe fange såkaldte »bots« - eller computerprogrammer udviklet til at udsende spam. Ligesom der i analyserne af udsagnene vil blive set på historikken bag dem og eksempelvis vurderet, om der kan være tale om falske Twitter-konti, som er skabt udelukkende til at sprede falske oplysninger.

Ifølge Kalina Bontcheva forventes den endelig udgave af systemet at være færdigudviklet inden for de næste 18 måneder, men det er muligt, at prototyper af systemet bliver tilgængelige inden da.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.