Forfatter retter skarp kritik mod Google og Facebook

Der er brug for mere viden om, hvordan søgemaskiner udvælger informationer, siger amerikansk forfatter på Berlingske konference.

Berlingske var fredag vært for konferencen, "Who decides your news?", hvor Eli Pariser, Peter Barron og Paul Lewis gav oplæg.
Berlingske var fredag vært for konferencen, "Who decides your news?", hvor Eli Pariser, Peter Barron og Paul Lewis gav oplæg.

Hvis to mennesker laver en søgning på Google, vil de sandsynligvis få to forskellige resultater, selv om de søger på det samme ord.

Årsagen er, at Google lige som andre søgemaskiner og også sociale medier som f.eks. Facebook, så at sige skræddersyr de resultater, som vi får, når vi søger på nettet.

Såkaldte algoritmer, computerprogrammer som følger den enkelte brugers historie på nettet, skræddersyr så at sige søgeresultatet. Hvis man f.eks. interesserer sig meget for musik, så vil det afspejle sig i søgeresultatet. Man vil få flere oplysninger om musik. Det samme gør sig gældende, hvad enten interessen er politik, sport eller madlavning.

Den amerikanske forfatter og aktivist Eli Pariser rettede i dag på en konference i København arrangeret af Den Berlingske Fond en skarp kritik mod de personaliserede nyheder, som han mener efterlader den enkelte i sin egen lille informationsboble. Hovedproblemet er ifølge Eli Pariser, at mange mennesker ikke er klar over, at oplysninger er personaliserede.

- Hvis man ved det, så kan man tage sine forholdsregler. Google burde gøre det meget mere klart, at informationer bliver personaliserede. Man kunne varemærke den slags, og man kunne fortælle om det i undervisningssystemet, så folk ved, hvordan det virker, siger Eli Pariser, som har skrevet bogen "The Filter Bubble" om emnet.

Konferencen med titlen "Hvem bestemmer dine nyheder" blev åbnet af Lisbeth Knudsen, administrerende chefredaktør og koncernchef i Berlingske Media. Hun satte de nye medier, som distribuerer nyheder og oplysninger via nettet, op over for traditionelle nyhedsmedier som f.eks. Berlingske. De sidste redigeres ikke af algoritmer, men af redaktører, som ikke alene vælger dagens udbud af artikler udfra læsernes interesser, men ud fra ønsket om at oplyse bredt om vigtige begivenheder. Også nyheder som f.eks. krige, økonomi og folkedrab, som ikke har mange læsere på nettet.

Det store spørgsmål er, om folk er interesserede i troværdige brands og troværdige information fra klassiske nyhedsorganisationer, sagde Lisbeth Knudsen og gav selv svaret.

- Det tror jeg, de vil, fordi der er mere og mere information derude uden et klart kvalitetsmærke for etisk standard og uafhængighed.

Lisbeth Knudsen sagde, at de nye teknologier indebærer muligheder, men også kan være en trussel mod demokratiet og en kvalificeret debat.

- Algoritmerne mangler ikke kun etiske principper og vurderinger. De mangler viden om, hvad der er vigtigt, hvad der er udfordrende og viden om andre synspunkter. De mangler ansvar, følelser og empati i et lokalt samfund, som vi som mennesker kan relatere os til, og de retter sig ikke efter medielovgivningen, fordi de blot er teknologi, sagde Lisbeth Knudsen.

På konferencen , som havde godt 100 deltagere, talte også Paul Lewis, redaktør for dybdegravende journalistik på den ansete britiske avis The Guardian, samt fra London Googles europæiske informationsdirektør Peter Barron, der tidligere har været journalist og redaktør på BBC.

Peter Barron siger, at Eli Pariser peger på en relevant problemstilling, men at de forskellige resultater, folk får, når de søger på nettet, er marginale.

- Vi taler om at indbygge et element af det, som særligt interesserer folk. Målet med Google Search er at give folk det bedst mulige udpluk af informationer. Vi personaliserer de resultater, folk får, og på den måde indbygger vi også relevans for vore brugere, og vi arbejder hele tiden på at udvikle vores algoritmer. Dette er ikke sort-hvidt. Alle er enige om, at vi som individer ikke ønsker at leve i vores boble af fordomme og ikke bruger forskellige medier. Nettet giver faktisk adgang til en forskellighed og et udbud, som aldrig har eksisteret tidligere, siger Peter Barron.


Eli Pariser siger, at det største problem med de algoritmerne er, at de ofte udelukker informationer og nyheder, som har størst betydning for samfundet.
 
- Det kan f.eks. være klimaforandring og krige. Den slags nyheder gør sig ikke så godt som informationer om kendisser og andre trivialiteter. Resultatet er, at det er sværere af skabe løsninger på disse problemer, fordi der ikke er den samme opmærksomhed omkring dem, siger Eli Pariser.
 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.