Facebooks store overraskelse skuffede

Der kom ikke en Facebook-mobil, men derimod en søgemaskine, da Facebook holdt præsentation i går. En dansker står bag.

Mark Zuckerberg sammen med danske Lars Rasmussen, der har drevet udviklingen af søgemaskinen.
Mark Zuckerberg sammen med danske Lars Rasmussen, der har drevet udviklingen af søgemaskinen.

En søgemaskine, der søger i de trillioner og atter trillioner af billeder, mennesker, delte links og oplysninger, som en mia. Facebook-brugere har lagt ind på det sociale netværk.

Det var, hvad stifter og direktør Mark Zuckerberg i går fremviste, da han havde inviteret til et yderst omtalt og meget mystisk pressemøde. På forhånd havde nogle forventet, at der langt om længe ville blive præsenteret den sagnomspundne Facebook-smartphone, som har været rygtet i årevis, mens andre havde ventet, at selskabet ville præsentere nye satsninger på selskabets chat-app, Facebook Messenger.

Rygter om Facebooks søgemaskine havde dog også cirkuleret på forhånd.

Pointen med den nylancerede søgemaskine er at give brugerne mulighed for at søge i det indhold, der ligger på tjenesten. Eksempelvis søgninger som: 'folk, der bor i København, og holder med AGF", "steder i Mozambique, hvor mine venner har været" eller "Singler på Nørrebro, der er spejdere".

Mens det lyder simpelt er sådanne søgninger uhyre besværlige for Facebook at udføre, fordi søgemaskinen skal tage hensyn til folks privatlivsindstillinger, der kan være forskellige for hvert eneste billede og stykke information, brugeren har lagt op på det sociale netværk

Funktionen kaldes Graph Search, og selv om der ikke er tale om en web-søgning som dem Google bedriver, blev tiltaget øjeblikkeligt lagt ud som et angreb på netop Google, der forsøger at afmontere Facebook med selskabets eget sociale netværk, Google+.

Udviklingen af den nye søgefunktion har i øvrigt et stærkt dansk islæt i form af den højtplacerede dansker, Lars Eilstrup Andersen, der også var en drivende kraft bag Google Maps, mens som i 2010 hoppede over til Facebook i stedet. Lars Eilstrup Andersen deltog således i præsentationen af søgemaskinen til gårsdagens pressemøde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.