Facebook sagsøges for at snage i beskeder

To amerikanske brugere af Facebook har stævnet det sociale netværk for at scanne private beskeder, der indeholder link til eksterne hjemmesider. Facebook afviser, at der er hold i anklagerne.

To amerikanske brugere af Facebook går nu efter det sociale netværk med et søgsmål for systematisk at scanne private beskeder, der indeholder link til hjemmesider.
To amerikanske brugere af Facebook går nu efter det sociale netværk med et søgsmål for systematisk at scanne private beskeder, der indeholder link til hjemmesider.
Hvor privat er en privat besked? Det er et af de spørgsmål, der har fået to amerikanske brugere af det sociale netværk Facebook til at anlægge sag mod selskabet i Californien, USA.

Brugerne har indleveret stævningen ved retten i Californien, USA, og anklager heri det sociale netværk for at scanne de beskeder, der betegnes som private og kun sendes til udvalgte brugere bag om den mere offentlige nyhedsvæg, når de indeholder link til hjemmesideadresser.

Det skriver teknologinyhedssiden CNET, der beskriver, at de to amerikanske brugere af Facebooks søgsmål går på, at selskabet systematisk scanner beskederne med et formål, der »inkluderer, men ikke er begrænset til opsamling af data til analyse og mere viden om brugerprofilerne« - og slår på, at den praksis overtræder den såkaldte »Electronic Communications Privacy Act« i USA om regler for beskyttelse af privatliv.

I søgsmålet hævdes det ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at der sker en systematisk scanning af brugernes private beskeder, som selskabet profiterer på i form af reklamer. Når en bruger opretter en besked, som indeholder link til en hjemmeside uden for det sociale netværk, lyder det i søgsmålet, at Facebook automatisk scanner indholdet af beskeden og »følger« linket for at hente flere oplysninger om profilen på afsenderen af beskeden.

En talsmand fra Faceboook oplyser til Bloomberg, at der ikke er hold i påstandene.

De to amerikanske brugere af det sociale netværk ansøger retten om at godkende sagen som et gruppesøgsmål på vegne af alle Facebook-brugere, som har sendt eller modtaget en privat besked over de seneste to år indeholdende et link til en hjemmeside. 

Der er over de seneste måneder kommet flere søgsmål mod internetselskaber og sociale netværk netop vedrørende privatliv.

I oktober valgte en gruppe ikke-brugere af internettjenesten Yahoo eksempelvis at lægge sag an mod selskabet for at scanne mails med henblik på at målrette annoncer bedre. Ligesom en dommer i San Jose i Californien, USA, ligeledes i efteråret valgte at tillade et gruppesøgsmål mod internetgiganten Google for scanning af e-mails, efter Google længe har argumenteret for, at der er tale om en automatisk scanning uden menneskers involvering.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.