Facebook-lov nærmer sig med stormskridt

Loven der giver europæerne ret til at bestemme over deres egne data på nettet, kan komme allerede i år. Det kom frem på en konference om datasikkerhed mandag, hvor også tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen slog i bordet.

Viviane Reding under præsentationen af pakken sidste år
Viviane Reding under præsentationen af pakken sidste år

Den skrappe lov om rettighederne til de data, som europæiske netbrugere lægger ind på Facebook, Google og utallige andre nettjenester, kan ende med at blive en realitet på rekordtid. Det irske formandskab for EU har nemlig sat fuldt tryk på kedlerne, og satser på at få forordningen, der også kaldes Facebook-loven, vedtaget allerede i år.

Det kom frem på en stor konference om datasikkerhed, der i dag blev afholdt på Christiansborg for at markere Europarådets internationale databeskyttelsesdag.

Databeskyttelse, persondatasikkerhed og digitale rettigheder er ellers ikke et område, der traditionelt har ligget ret mange mennesker på sinde, men de senere år er fænomenet blevet mere og mere aktuelt og nærværende. Datamængderne om os på nettet er i eksplosiv vækst, og de enorme mængder akkumulerede data om os, er meget hurtigt ved at udvikle sig til vildtvoksende forretningsområde.

Kras lovpakke

Sidste år ved denne tid præsenterede EUs kommissær for juridiske anliggender og fundamentale rettigheder, Viviane Reding, en omfattende pakke af nye tiltag, der skal modernisere de nuværende databeskyttelsesparagraffer i EU, som stammer fra 1995.

Den kommende forordning er en markant stramning af reglerne, og blandt andet gøres det i lovpakken tindrende klart, at det er borgerne selv, der ejer de data, de lægger ind på eksempelvis Facebook. Dermed er det også borgerne, der bestemmer, om data skal slettes, lige som at borgerne skal spørges om lov, hvis fx Facebook gerne vil bruge data til andre formål.

Lovpakken indeholder dog også en lang række andre mindre omtalte tiltag, der blandt andet er rettet mod virksomhedernes datasikkerhed.

Mange i Irland

Mange af de virksomheder, der står til at blive berørt af de kommende regler, har lagt deres virksomheder i Irland, og netop Irland har for tiden formandsskabet i EU. Med irernes overtagelse er der kommet skub i en ellers langsommelig proces, kunne kommunikationskonsulent for EU-kommisionen, Sanni Olesen, fortælle til konferencen.

Oprindelig var det forventet, at lovgivningsprocessen ville tage nogle år, men i praksis kommer det med stor sandsynlighed til at gå langt hurtigere - og håbet er, at loven kan nå at blive færdigbehandlet allerede i år, forklarede hun, og nævnte samtidig, at lovens tilblivelse langt fra er gået under de berørte virksomheders radar.

"Loven har mødt stor interesse fra lobbyisterne. Amerikanske lobbyister har nærmest invaderet kommissionen. Mange amerikanske virksomheder snor sig lidt udenom disse spørgsmål, og derfor er man meget interesseret i, hvad der sker i EU," sagde hun, uden dog at uddybe fra hvilke virksomheder, presset kommer.

Kritik

Mens elementer i loven har mødt kritik fra mange sider, også fra det danske Datatilsyn, kunne Janni Olesen rapportere om generelt positiv stemning omkring hele visionen, der reelt vil markere EU som en af de skrappeste regioner i verden på området.

Trods kritikken har kommissær Vivane Reding hele tiden fastholdt, at det er godt for Europas borgere og europæiske virksomheder, at der nu kommer fælles fodslag på området, der er præget af mange nationale særregler.

Samtidig får EU med det nye regelsæt større slagkraft overfor netop selskaber som Facebook, der løbende udfordrer reglerne med nye tiltag. Senest har Facebook måttet aflyse en databank med oplysninger om brugernes udseende, der ellers skulle have gjort det lettere at 'tagge' folk på det sociale netværk.

Den store databank var dog skæmmet af, at brugerne ikke havde givet Facebook lov til at gemme de personlige data, hvorfor Facebook til sidste må opgive at drive funktionen videre på europæisk grund.

Justitsministeren: Ro på

Direktør i det danske datatilsyn, Janni Christoffersen, der også holdt oplæg, var dog mindre positiv overfor lovpakken, der ifølge hende fortsat kræver en del arbejde, før den kan indføres. Samme eftertænksomme holdning gav justitsminister Morten Bødskov (S) udtryk for.

"De nye regler skal ikke bare tilpasses et samfund, der udvikler sig med stor hast. De skal også regulere en fremtid, vi ikke kender. Man skal huske på, at når vi vedtager en lovpakke som denne, går der lang tid inden reglerne kan ændres igen. Derfor skal vi se ind i fremtiden og passe på, at vi ikke spænder ben for en ellers positiv udvikling," sagde han.

Den kommende EU-lovpakke var dog langt fra det eneste emne på konferencen, der også rummede en paneldebat med deltagelse af den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, der markerede sig som en høg, når det gælder persondatabeskyttelse.

"Borgerne har en overdreven tillid til systemerne. Vi er blevet lullet i søvn og har ikke stillet kritiske spørgsmål. Systemer, der ikke bliver udfordret, har ingen sikkerhed, for de kommer hurtig til at fokusere på alt mulig andet. Jeg synes, vi har et ansvar for at gøre opmærksom på, at vi her har et problem, der kan få afgørende betydning for de enkelte individer en gang i fremtiden," sagde han.

Nul dommerkendelse

Hans Jørgen Bonnichsen tordnede blandt andet mod den nylige sag, hvor SKAT har bedt teleselskaberne om data, som der reelt er indsamlet efter påbud paragraffer fra terrorloven i 2001, og som normalt kræver dommerkendelse at få udleveret.

"Det er netop et eksempel på, at når der ophobes data, får man hurtigt lyst til at bruge dem til andre ting også," sagde han.

Konferencen var arrangeret af Dansk Privacy Netværk, Dansk IT og Deloitte, og var - trods emnets niche-agtige karakter, fuldt booket.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.