Europæisk Facebook-lov på skinner

På et pressemøde torsdag formiddag understregede EU-kommisionens næstformand, Viviane Reding, at EU holder kursen i retning mod en langt strammere håndhævelse af borgernes digitale rettigheder - og at både europæiske og udenlandske virksomheder skal følge de nye fælles regler for de 27 EU-lande.

EUs databeskyttelsesreform blev fremlagt i januar.
EUs databeskyttelsesreform blev fremlagt i januar.

Lev med vores regler - eller forsvind. Så markant lød budskabet fra EU-kommisionens næstformand, Viviane Reding, der torsdag formiddag gjorde rede for arbejdet med den nye forordning om bedre databeskyttelse af borgerne, der i folkemunde har fået tilnavnet Facebook-loven.

Den nye EU-forordning retter sig dog langt bredere end blot mod et enkelt selskab, og Facebook er således blot et billede på de problemstillinger, der i dag hersker på internettet. EUs nuværende regler er fra 1995 - og dermed nedfældet på et tidspunkt hvor internettet stadig lå i kuvøsen, og ‘hvor Facebookstifteren Mark Zuckerberg blot var otte år gammel,’ som Viviane Reding bemærkede.

Retten til at blive glemt

De nye regler på området byder på en lang række stramninger - dels over for kravene til virksomhederne, men også til de rettigheder, som EU-borgerne har over for de kæmpestore - ofte ikke-europæiske - internetgiganter. Mest markant er det, at brugerne af internettjenesterne nu forsynes med lovens ord for, at de selv ejer de data, de lægger ind på tjenester som Facebook, YouTube og mange andre.

Den rettighed synes måske banal, men betyder blandt andet, at Facebook, Google, Ebay, Twitter og alle de utallige andre selskaber, der agerer på nettet, ikke uden videre vil kunne videresælge eller videreudnytte de data, brugerne lægger ind på deres tjenester. Samtidig har brugerne ret til at trække deres data ud - og til at blive slettet.

Blandt andre Facebook har i flere tilfælde ændret på tjenesten, så private data pludselig blev offentlige, ligesom at det er meget svært for brugerne at gennemskue, hvad deres data blive brugt til, og om Facebook gemmer data, selv om man sletter sine billeder eller sin profil.

Kringlede, men dog ens, regler

Selv om de nye regler fra flere kanter er blevet kritiseret for at være alt for kringlede, mener Viviane Reding fortsat, at de vil gøre det lettere at være borger eller virksomhed i EU.

»Folk skal have tillid til at kunne være på nettet, fordi der passes på deres data, så de kan købe ind, bruge nye teknologier og dele informationer over hele verden. Der vil ikke være nogen forskel på, hvor de bor, eller hvor serverne står. For der vil fremover være én lov for alle 27 lande, siger Viviane Reding, som er ansvarlig for retslige anliggender og grundlæggende rettigheder. Hun kaldte de nuværende nationale regler for »et kludetæppe« og henviste til, at de stammer fra 1995.

Bødeblokken frem

Hun varsler samtidig, at EU nu vil gå til angreb med bødeblokken.

»Gennem længere tid har virksomhederne ikke taget vore dataregler alvorligt, fordi bøderne var så ubetydelige. Det vil blive ændret,. Databeskyttelse er en fundamental rettighed, både for virksomheder og borgere. Den skal virke overalt,« siger hun og slog samtidig fast, at det omvendt ikke kan være rigtigt, at europæiske virksomheder føler sig presset, fordi de overholder de europæiske databeskyttelsesregler, mens udenlandske, ikke-europæiske virksomheder slipper fri, fordi de ser stort på reglerne.

»Vi ønsker klare regler og en klar gennemførelse af dem. Samtidig vil vi fjerne visse forpligtelser, så balancen holder,« sagde han for at berolige erhvervslivet.

Europa = Europæiske regler

Problemstillingerne om persondatabeskyttelse og overvågning på nettet diskuteres også i USA, men her har man indtil videre valgt at forsøge, at lade markedet selv finde en løsning.

Viviane Reding afviser dog klart, at den europæiske kurs med paragraffer og bøder er i konflikt med den amerikanske.

»Europa er den største økonomi i verden, et kontinent med 500 mio. beboere. Vi lever efter nogle fundamentale love og rettigheder. Alle, der vil drage fordel af adgang til vores store, interne marked, må leve efter vores regler. Og fordi vi allerede har lovgivning omkring databeskyttelse, er det ikke nyt. Vi har haft love på området siden 1995. Vi tilpasser blot lovene nu til den moderne verden,« siger hun og understreger samtidig, at det faktisk bliver lettere for virksomhederne at overskue Europas regler nu.

»Vi tror på, det er vigtigt at have en fælleseuropæisk lov, der gælder hele det europæiske kontinent. Vi kan ikke have et kludetæppe af regler og kampe mellem medlemsstaterne. I fremtiden vil der være ét kontinent, én regel, én databeskyttelsesmyndighed. Det vil gøre det lettere for alle - også virksomhederne, fordi de vil have den juridiske sikkerhed, der ligger i, at reglerne gælder for hele kontinentet.«

De nye regler blev foreslået i begyndelsen af året, og sandsynligvis være et par år om at nå gennem EU-systemet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.