EU vil stille større krav til Facebook

Det skal være nemmere at styre sine privatlivsindstillinger på Facebook mener EU, der nu vil stramme yderligere op.

"Det viser bare, at nogle virksomheder interesserer sig mere for deres aktiekurs, end for deres brugeres privatliv".

Sådan sagde EU-kommisær for retslige anliggender, Viviane Reding, tidligere i dag, da datatilsyn fra hele Europa holdt møde i Dublin i Irland.

Udsagnet oprinder i den nylige franske Facebook-skandale, hvor tusindvis af brugere pludselig oplevede, at deres private beskeder blev vist på den tidslinje, der udgør startsiden på brugernes Facebook-profiler.

Efterfølgende viste det sig dog, at der ikke var tale om private mailbeskeder, men derimod vægbeskeder, der ikke burde være blevet vist for alle, fordi brugerne havde justeret privatlindstillingerne således, at ingen, eller kun nogle venner, kunne se dem.

Da Facebook lancerede sin relativt nye tidslinje, var indstillingerne blevet ændret - og pludselig var tidligere vægbeskeder blevet synlige igen.

Skandalen var ikke så stor

Selv om den franske Facebook-skandale viste sig at være en del mindre end først antaget, har den alligevel vakt harme hos EU, hvor kommissionen i øjeblikket arbejder på en ny forordning om persondatasikkerhed - en lov, der flere gange er blevet kaldt for Facebook-loven, fordi det netop er tjenester som Facebook, der forventes at blive ramt af den.

Loven stiller en række nye krav til blandt andet Facebook, og planter retten til at bestemme over personlige data hos personen selv. Det vil sige, at EU-borgere får ret til at bestemme, om Facebook må bruge data om dem, og i hvilket omfang, det må ske - og ikke mindst bestemme, at Facebook ikke må gemme data, som folk har slettet.

De nye regler forventes tidligst klar om et år, og dermed rammer den franske sag lige lukt ind i arbejdet med at forberede paragrafferne - og det kan nu få konsekvenser. Sagen kan nemlig betyde yderligere stramninger omkring kravene til databeskyttelse - og nu varsler et af de tyske kommissionsmedlemmer, der deltager i udarbejdelsen af de nye regler, at der i fremtiden vil blive meget strammere praksis på området.

- Det informerede og eksplicitte samtykke fra alle dem, der bliver berørt af databehandlingen, skal være en principiel rettesnor. Der vil være meget få undtagelser, hvis overhovedet nogen, siger Jan Philipp Albrecht en pressemeddelelse.

Netop de kommende krav til samtykke ville have gjort det umuligt for Facebook at ændre privatlivsindstillingerne, så folks vægbeskeder igen blev synlige - for brugerne havde i forvejen markeret, at de ønsker, at de netop ikke skulle være synlige.

Facebook har tidligere været notorisk kendt for hele tiden at ændre i privatlivsindstillingerne for brugerne, hver gang en ny funktion blev rullet ud. Det har i flere tilfælde betydet, at Facebook har gjort ting offentlige, som brugerne ellers havde markeret som private. Denne fremgangsmåde har i USA skaffet Facebook et hak i tuden, da de amerikanske forbrugerbeskyttelsesmyndigeder, FTC, meldte ud, at Facebook i en række tilfælde havde løjet for deres egne brugere, og gjort ting, de havde lovet ikke at gøre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.