EU graver i Googles privatlivspolitik

I dag trådte Googles nye privatlivspolitik i kraft, og de europæiske datatilsynsmyndigheder har besluttet at undersøge, om ændringen strider mod EU’s databeskyttelsesregler.

Googles CEO, Eric Schmidt, holdt tale under mobile World Congress i Barcelona den 28. februar, hvor han præsenterede Googles nye privatlivspolitik. 
Googles CEO, Eric Schmidt, holdt tale under mobile World Congress i Barcelona den 28. februar, hvor han præsenterede Googles nye privatlivspolitik. 

Google mistænkes for at overskride EUs databeskyttelsesregler i kraft af sin nye privatlivspolitik. Derfor har EU besluttet at sætte det franske datatilsyn, CNIL, til at undersøge sagen nærmere.

- CNIL undersøger sagen på vegne af de europæiske datatilsynsmyndigheder, men vi ved endnu ikke, hvornår der kommer svar. Vi har heller ikke nogen holdning til sagen, før de melder noget ud, siger Datatilsynets kontorchef, Lena Andersen.

Googles nye privatlivspolitik går ud på, at firmaet kan benytte brugernes privatoplysninger på tværs af alle firmaets platforme - heriblandt Youtube, Google Plus og Googles søgemaskine. Det betyder for eksempel, at søgninger indtastet i Youtube kan få indflydelse på den enkelte brugers søgeresultater i Googles søgemaskine. Desuden kan reklamer i højere grad blive tilpasset til den enkelte bruger. Hos Google mener man dog ikke, at der er noget kontroversielt i deres nye privatlivspolitik. 

- Den nye privatlivspolitik betyder ikke, at Google kan indsamle flere informationer om brugerne. Den nye politik går ud på, at hvis man har en Google-konto og hvis man er logget ind, kan vi kombinere de informationer, man som en indlogget bruger allerede har delt med os, siger Christine Sørensen, kommunikationschef i Googles danske afdeling.

EU ser nærmere på databeskyttelse

Beslutningen om at se nærmere på Googles privatlivspolitik ligger i tråd med EUs foreslåede nye regler, der går ud på, at store firmaer som Google, Facebook og Yahoo skal spørge deres brugere om lov til at lagre og sælge privatoplysninger til andre virksomheder såsom annoncører.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.