E-bogslæsere truet af udryddelse

Selv om de er billigere og målrettet e-bøger, er e-bogslæserne ved at blive udryddet af tavle-PCerne, som kan flere ting. Alene i år er der en tilbagegang i salget på 36 procent.

E-bogslæsere - de klassiske, som er beregnet til netop at læse på - lever et hårdt liv. Flere og flere vælger en tavle-PC, som kan noget mere. Arkivfoto: Peter Helles Eriksen, Scanpix
E-bogslæsere - de klassiske, som er beregnet til netop at læse på - lever et hårdt liv. Flere og flere vælger en tavle-PC, som kan noget mere. Arkivfoto: Peter Helles Eriksen, Scanpix

Hver gang nogen køber en tavle-PC, dør en e-bogslæser.

Det globale salg af dedikerede e-bogslæsere vil i 2012 ende på 14,9 millioner styk. Det er 36 procent færre end de 23,2 millioner, som blev solgt sidste år, viser nye tal fra analysefirmaet IHS iSuppli.

Og det fortsætter kun nedad fremover. Næste år ventes der blot solgt 10,9 millioner e-bogslæsere i alt i hele verden, og i 2014 falder tallet yderligere til 8,7 millioner styk.

Udskiftes uden betænkning

»Udstyr, som kun er beregnet til en bestemt opgave, sådan som e-bogslæserne er det, udskiftes uden betænkning af forbrugeren med deres multifunktionspendanter, i dette tilfælde multimedietavlecomputeren,« siger Jordan Selburn fra IHS iSuppli.

De nyeste tavle-PCer bliver stadig tyndere, lettere og mere kraftfulde. Samtidig falder priserne på dem, og det gør dem sammenlagt til et bedre køb.

E-bogslæserne er ofte mindre for bedre at illudere en paperbookside. Skærmen er oftest i sort/hvid, og den er aldeles uden refleksion, så man kan sidde og læse i direkte sollys. Der er ikke lys i skærmen, så man kan ikke - uden ekstraudstyr - fortsætte læsningen, når ægtefællen er faldet i søvn, og lyset er slukket. Til gengæld bruger de fleste e-bogslæsere kun af batteriet, når man vender side. Derfor skal de ofte kun lades op en gang om måneden. Det kan tavle-PCerne ikke klare.

Skrifttype og -størrelse kan ændres frit

Selve e-bøgerne er på disse breddegrader oftest i .epub-formatet. Det kan sagtens læses på tavle-PCer (og almindelige computere) af forskellige programmer. E-bøgerne har fordelen af at tilpasse sig skærmen, ligesom man frit kan ændre på skrifttypen og skriftstørrelsen, samtidig med at man kan indsætte bogmærker og skrive digitale noter i teksten.

Før 2006 var e-bøger og e-bogslæsere nærmest ukendte. Derefter eksploderede markedet, men først på det seneste er udvalget af bogtitler - især på andet end engelsk - blevet bredt og aktuelt, ligesom kvaliteten af e-bøgerne endelig er kommet i vejret, samtidig med at priserne er nået ned på et niveau, hvor man føler det rimeligt at betale for computerfilen. I begyndelsen kostede den digitale version, indimellem af tvivlsom kvalitet, lige så meget som den trykte bog.

Tæt sammenkobling med Amazon

Navnlig internetboghandelen Amazon har med sin Kindle-tavlecomputer, som kun koster en tredjedel af en Apple iPad, gjort tavle-PCerne som e-bogslæsere populære. Kindle-serien er, naturligvis, koblet tæt sammen med Amazons boghandel, så det er let at købe ny litteratur direkte for skærmen.

Mens der altså ventes solgt sammenlagt 14,9 millioner e-bogslæsere på verdensplan i år, vil der til sammenligning blive solgt 120 millioner tavle-PCer. Det er kun to år siden, at tavle-PC-markedet for alvor tog af, og i 2016 venter IHS iSuppli, at der sælges 340 millioner tavle-PCer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.