Domstol: Internetadgang er en grundlæggende rettighed

I Tyskland må en leverandør nu yde erstatning til en forbruger, der mistede internetadgangen i to måneder. Dommen betegner internet som værende af afgørende betydning for folks liv.

Den tyske højesteretsdomstol Bundesgerichtshof i Karlsruhe afsagde forleden en »historisk« dom, der giver forbrugere ret til erstatning, når deres internetforbindelse går ned. Det skriver det amerikanske teknologimedie The Verge.

Baggrunden for sagen var en mand, der mistede adgangen til sit internet over en periode på to måneder mellem 2008 og 2009. Selv om internetleverandøren allerede havde kompenseret manden for sit tab af fastnettelefon- og faxlinjen, mente han også, at han burde få erstatning for det manglende internet.

Det var dommeren enig i, og i dommen blev det omtalt, at kontinuerlig adgang til internettet er af afgørende betydning i folks liv sammenligneligt med betydningen af en bil.

En grundlæggende ret

Tyskland er dog ikke det første land, der definerer internetadgang som en helt grundlæggende del af livet.

Som The Verge skriver, så afgjorde Frankrigs grundlovsråd i fjor, at internettet er en basal menneskeret – noget, som undergravede den kontroversielle HADOPI-lov, der som udgangspunkt dikterede, at internetpirater skulle nægtes adgang til nettet.

Finland har også afgjort, at privat internetadgang via 1 Mbit-linjer skal være en lovfæstet rettighed. Norge bevæger sig i samme retning, efter man i en ny piratlov slog fast, at ingen skal forbydes adgang til internettet som konsekvens for piratkopiering.

Læs også: Det moderne internet runder 30 år

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.