Dit TV-valg afgør, hvad du også kan

Smart-TV-producenterne bruger Apple-metoder til at holde fast på kunderne og bestemme, hvad de må se og bruge fjernsynet til. Men presset udefra om frit valg vokser, samtidig med at nye funktioner kommer til i nyt design.

Panasonic har gjort det muligt at kunne flytte rundt på de elementer, som vises på smart-TV-delen af fjernsynsapparatet. Så kan man selv vælge, hvordan man helst vil få overblikket. Foto: Thomas Breinstrup
Panasonic har gjort det muligt at kunne flytte rundt på de elementer, som vises på smart-TV-delen af fjernsynsapparatet. Så kan man selv vælge, hvordan man helst vil få overblikket. Foto: Thomas Breinstrup

LAS VEGAS, USA: De store TV-producenter fortsætter med at udbygge deres egne universer af ekstra tjenester, som kun kan tilgåes gennem netop deres fjernsyn. Dermed bindes TV-seerne til netop dem, og alle yderligere funktioner og nettjenester må komme gennem løse bokse, der skal kobles på fjernsynet.

»Det store spørgsmål er, hvem der ejer TV-skærmen,« som Gert Svendsen, teknisk chef hos Canal Digital Danmark, beskriver den kamp, der nu udspiller sig og bliver endnu mere synlig på verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show, i Las Vegas, USA.

TV-producenter som Samsung, LG, Sony og Panasonic er ikke indstillet på, at deres fjernsyn blot er den skærm, som skal vise indhold. TV-skærmen skal være midtpunktet i hjemmets forbrug af underholdning, og TV-producenten vil gerne styre tilbuddene. Det er internetbaseret filmudlejning og alskens programmer, som fra nettet henter nyheder, musik, mulighed for at købe varer og spil m.m. Og bevæggrunden er naturligvis, at de fleste TV-producenter også sælger telefoner, computere, højttalere, DVD-/Blu-ray-afspillere m.m.

De vil derfor gerne levere hele infrastrukturen, så kunderne bliver i butikken og gerne udvider engagementet ved at købe mere udstyr fra samme producent.

Samsung, som står for det største TV-salg i Danmark, har redesignet brugerfladen på sine smart-TV, så den fungerer som en virtuel, femsidet kube, hvor man kan blade sig frem. På en side er samlet TV lige nu og kommende programmer hentet fra den elektroniske programguide, en anden side har de indbyggede småprogrammer/apps, som kan hentes fra Samsungs netbutik, en tredje side samler film- og TV-serieudlejningstilbud, en fjerde side viser aktuelle opdateringer på ens konti på sociale medier som Facebook, og på den femte side kan man blade sig gennem billeder, film og musik, som man selv har liggende på computere i hjemmet.

De helt nye Samsung-apparater har også en såkaldt T-Commerce-funktion, så man midt under filmen kan gå på nettet og købe designerkjolen, som man lige har set på skærmen.

Japanske Panasonic er gået skridtet videre og gør det nu muligt for Viera TV-ejeren at designe sin egen skærmopsætning og placere de elementer, man vil bruge, hvor man finder det behageligst. »My Home Screen« (Min startskærm) hedder konceptet. Men det er fortsat Panasonic, der bestemmer, hvad der kan flyttes rundt på.

Samsung har ydermere lagt en funktion ind, som holder øje med, hvad man ser, og dermed kan foreslå lignende film og TV-programmer. Om den kan slåes fra, så husets kvindelige halvdel ikke opdager, at den mandlige har set pornofilm aftenen før, er endnu uvist. Det er uvist, hvordan man logger af, så ens Facebook-konto ikke står åben, når man forlader fjernsynet.

Men udviklingen viser, at TV-producenterne håber på senere at kunne tjene penge på de småprogrammer/apps, som lægges på apparaterne. For det er f.eks. Samsung, der enevældigt bestemmer, om en applikation er god nok til at måtte ligge i Samsungs netbutik og dermed kunne hentes ned på alle Samsung-fjernsyn, ganske som Apple er enerådig med, hvad der kan få lov at køre på Apple-udstyr.

Samsungs danske salgsdirektør, Martin Engen, som også er formand for brancheforeningen Leverandørforeningen Forbrugerelektronik (LFE), der er en del af Branchen Forbrugerelektronik (BFE), kan godt se dilemmaet.

»Vore TV-apparater skal understøtte, hvad der laves, og som branche skal vi give forbrugerne det, de vil have, hvor de vil have det, og hvordan de vil have det. Tingene skal kunne bruges sammen, kræver de, og det sætter os som producenter under et stort pres,« siger han.

Men det er jo ikke det, der sker. Mange af de nye funktioner kræver, at man har alt sit udstyr fra samme producent, og det er der ikke ret mange, der har?

»Ja, det ER svært. For selvfølgelig vil vi samtidig gerne beholde vore kunder i vort eget univers,« siger Martin Engen.

Flere og flere forsøger at slippe forbi spærringerne gennem særlige TV-bokse, som både kan levere mere indhold og desuden ofte fungere som bindeled mellem familiens musik- og filmsamling på computerne og TV-skærmen.

»Der er bokse på vej fra producenter, som er kendt for at lave alt muligt andet: Western Digital, Netgear kommer med NeoTV Max og NetTV Prime, Sony kører videre med Google-TV, og Panasonic har lavet en Viera Connect Boks, og Samsung har lavet en kasse, der kan klistres bag på fjernsynet,« siger Gert Svendsen.

Sidstnævnte er Samsungs såkaldte »Evolution Kit«, udviklingsværktøj - en sort boks på størrelse med en æske madpapir. Den kan klipses bag på alle Samsungs fjernsyn fra sidste år, og dermed kan disse TV få tilført alle de nye funktioner med ny menu og firkerneprocessor, så man uden ventetid kan skifte mellem smart-TVets internetprogrammer. Boksen vil blive løbende opdateret frem til 2016, og på den måde sidder man ikke og ærgrer sig over, at man købte sit fjernsyn, lige før der kom nye modeller med nye funktioner. Man skal dog formodentlig lægge et par tusinde kroner for at få boksen - hvilket dog stadig er en del mindre, end det koster at købe et nyt TV-apparat.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/techogviden og i den trykte Business-sektion. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.