Det moderne internet runder 30 år

For 47 år siden blev det undfanget, men der skulle gå 13 år, før internettet, som vi kender det i dag, så dagens lys. Det kan vi blandt andet takke det amerikanske militærs atomprogram for.

En illustration af internettets mange sammenkoblinger. Foto: Wikimedia Commons
En illustration af internettets mange sammenkoblinger. Foto: Wikimedia Commons

En sen oktoberaften i 1969 sidder Leonard Kleinrock, en ledende professor i datavidenskab, og en håndfuld studerende på et universitet i Californien. De sidder spændt foran en computer og trykker på knappen med bogstavet "L" på tastaturet – det første bogstav i ordet "login" – og venter. I telefonen snakker de med en lignende gruppe 600 kilometer væk - ved universitetet i Stanford i hjertet af Silicon Valley.

»Vi trykkede på L og spurgte over telefonen, om de så L'et? Ja, vi ser L'et, lød svaret. Vi trykkede på O og spurgte om de så O'et. Ja, vi ser O'et. Så trykkede vi på G, og hele systemet gik ned,« fortæller Kleinrock.

Historien er hentet fra bogen Roads and Crossroads of Internet History skrevet af Gregory Gromov og gengivet af det engelske medie The Telegraph. Ingen andre end professoren og de studerende vidste, at det de foretog sig den sene efterårsaften ville blive begyndelsen på en verdensomspændende revolution.

Man siger nemlig, at det var denne dag, internettet blev undfanget. Svangerskabet varede i 13 år, og den 1. januar 1983 blev det, vi i dag kender som internettet, så endelig født. Få mennesker indså, at de standarder, man dengang vedtog, ville skabe en milliardindustri, som ville ændre alt fra musik- til bankindustrien. Men måske mest af alt ændre levemåden for en hel verden.

USAs militær spillede central rolle

I løbet af de tretten år voksede netværket fra to maskiner til 213 - også kendt som ARPANET. Netværket var i høj grad amerikansk, men frem mod begyndelsen af 80erne inkluderede det et par centrale steder i Europa, hvilket blandt andet inkluderede et af det norske forsvars forskningsinstitutter i Oslo. Men 1. januar 1983 blev en vigtig afgørelse truffet, og den skabte grundlaget for, at internettet kunne blive, hvad det er i dag.

Det var nemlig her, at det amerikanske forsvars forskningsorgan DARPA vedtog, at alle computerne i netværket skulle benytte den samme protokol for at kunne tale sammen. Protokollen, de valgte, kender vi i dag som TCP/IP, som er selve infrastrukturen til internettet.

Med TCP/IP på plads åbnede man op for, at alle nemt kunne koble sig til netværket fra hvor som helst i verden. Protokollen er i korte træk et regelsæt, der holder styr på alle datapakkerne, der sendes rundt i netværket: hvor den skal hen, hvad den indeholder samt i hvilken rækkefølge, den skal sendes.

Det amerikanske militær var stærkt involveret i udviklingen af netværket, der oprindeligt blev udviklet til at tackle en atomkrig. Det valg, der blev truffet i 1983, markerede tidspunktet, hvorfra alle kunne koble sig sikkert til netværket, og at problemer i én del af internettet ikke direkte påvirkede andre dele. Resultatet blev, at der i dag er koblet flere enheder til internettet end der findes mennesker, selv om blot 2,5 milliarder af klodens befolkning er tilsluttet internettet.

WWW-opfindelsen gav vokseværk

Internettet er altså selve hardwaren og kablerne, der udgør det verdensomspændende netværk, der forbinder det hele - det som sender og behandler signalerne verden over. Men det, vi som regel kalder for internettet i dag, er egentlig noget lidt andet.

På engelsk kalder man det for "The Web", og her hentydes der til alle hjemmesiderne og sammenkoblingen i mellem dem - symboliseret ved "WWW" (World Wide Web) i begyndelsen af hver internetadresse. Egentlig er det et visuelt lag, der ligger oven på det rigtige internet. Manden, der skabte dette i 1990, hedder Sir Tim Berners-Lee.

Lee skabte forbindelse mellem hver enkel hjemmeside - de såkaldte hyperlinks - som lod brugeren hoppe fra et sted på nettet til et andet ved at klikke på disse links. Løsningen han udviklede var helt åben og omkostningsfri, hvilket gjorde det muligt for internettet at vokse sig til det mylder af hjemmesider, det består af i dag.

Google hjalp os på vej


Googles første server til venstre og en af nutidens mange serverparker til højre. Foto: Jørgen Elton Nilsen/Hardware.no/Google

Efter en noget langsom start begyndte internettet at vokse sig stor med en voldsom fart, og i 1996 slog en af nutiden største giganter rødder: søgemotoren Google. Før søgemotorerne måtte man manuelt finde links til hjemmesider, og hvis man ikke i forvejen kendte den lange adresse, så var man afhængig af, at en eller anden side linkede til den.

Læs også: En udsøgt opfindelse (2005)

Der fandtes andre store søgemotorer før Google, men Google indførte algoritmer og metoder, der fungerede langt bedre end tidligere. De tømte nettet for information, fandt forbindelserne og opførte dem i en søgbar liste. Jo flere links, der pegede på en specifik hjemmeside, jo højere blev den placeret i Googles søgeresultater. Kombineret med interessetilpassede annoncer er Google i dag vokset til et selskab, der omsætter for flere hundrede milliarder kroner.

I dag er internettet et vidunder, vi tager for givet på denne siden af kloden, men den frie løsning er også noget, som både organisationer og lande ønsker at kontrollere og begrænse. Denne kamp slutter nok ikke lige foreløbig.

Læs kommentar: Kampen om internettet er i gang

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.