Det bliver en e-jul i år

Mens e-handlen i USA sætter nye rekorder op til jul, følger Danmark godt efter, viser nye tal.

Hver femte gave under juletræet vil stamme fra nettet, viser nye tal.
Hver femte gave under juletræet vil stamme fra nettet, viser nye tal.

Hvis du skal bytte dine julegaver i år, vil en stor del af dem kræve, at du smutter en tur på posthuset. Det bliver nemlig mere og mere normalt at shoppe julegaverne på nettet - og i år kan over hver femte gave under juletræet være købt på online. Det viser et estimat, der er foretaget af webbureauet Dwarf på basis af en undersøgelse blandt 2436 danskere i Userneeds Danmarkspanel.

Her svarer 56 procent, at de har i sinde at købe en eller flere julegaver online - og Dwarf estimerer, at værdien af alle de e-handlede julegaver under danske juletræer samlet vil løbe op i omkring to mia. kroner. Eller med andre ord: Nethandel i Danmark er efterhånden en ganske anseelig størrelse.

- Men dem, der kommer til at tage meget af fremtidens e-handel, bliver de netbutikker, der forstår at hoppe på servicevognen. fx ved at give fri returfragt og lægge portosedler med i pakken, så det bliver nemt at sende retur, hvis varen skal byttes. Og hvorfor ikke samtidig give tre månedes bytteret. Hvis ikke de danske netbutikker gør det, ender folk bare med at e-handle i de udenlandske netbutikker, eller de store udenlandske kæder, der allerede har fundet ud af det, siger partner i Dwarf Peter Grønne.

I USA fejrer de amerikanske netbutikker i dag Cyber Monday, der er netbutikkernes modsvar til de fysiske butikkers Black Friday. På både sorte fredag og cybermandag er butikkerne spækket af store rabatter og gode tilbud, og begge dage markerer samtidig starten på den omfattende julehandel.

Cyber-mandag startede i fredags

Tal fra fredagens indkøbsfeber viser dog en mindre tilbagegang på et par procent i de fysiske butikker - men til gengæld blev der solgt for over en mia. dollars i netbutikkerne i fredags, selv om det altså først er i dag, det er cybermandag.

Herhjemme har opmærksomheden omkring de amerikanske shoppingdage fået estimaterne for netbutikkernes betydning for Danmark til at stå i kø. Også Insititut for Centerplanlægning kunne mandag udsende en pressemeddelelse om en ny undersøgelse, hvori instituttet gør rede for en række mulige scenarier for den danske udvikling, der kan være ganske markant, hvis man ser på det mest e-optimistiske estimat.

I dette estimat vurderer instituttet, at op mod 15 procent af alle dagligvarer og 50 procent af de såkaldte udsalgsvarer (fx tøj, sko, elektronik osv.) om 13 år vil være flyttet på nettet - hvilket vil overflødiggøre næsten en tredjedel af det kvadratmetertal, der bruges til butikker i dag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.