Derfor fjerner Microsoft Start-knappen i Windows 8

Selskabet mener, at de har en god grund til at droppe den traditionsrige menu.

Nu har Microsoft endelig valgt at tale ud om, hvorfor deres kommende operativsystem afliver den velkendte Start-menu.
Nu har Microsoft endelig valgt at tale ud om, hvorfor deres kommende operativsystem afliver den velkendte Start-menu.

Microsoft har som bekendt fjernet Start-knappen fra det kommende operativsystem Windows 8, og de har udtalt, at den ikke vender tilbage.

Læs også: Nu har Microsoft fjernet Start-knappen

Nu har selskabet løftet lidt af sløret for, hvorfor de har valgt at fjerne den traditionsrige knap nede i venstre hjørne. Årsagen? Folk er tilsyneladende holdt op med at bruge den.

En klar trend

Man har tidligere antaget, at Microsoft smed Start-knappen i papirkurven for at få brugerne til at blive bekendt med den nye Metro-startskærm, men nu tager en af cheferne bladet fra munden.

Chaitanya Sareen, som er ledende programchef hos Microsoft, fortæller til PC Pro, at de så en klar trend via overført data fra Windows 7 gennem sit »Microsoft Customer Experience Improvement«-program:

»Da vi videreudviklede værktøjslinjen, så vi en fantastisk udvikling, hvor brugerne fastgjorde programmer på den. Vi så, at folk fastgjorde ting i vilden sky. Vi så også, at brugen af Start-menuen faldt dramatisk, og det gav os et valg. Vi spurgte os selv: Brugen af Start-menuen falder, så hvad kan vi gøre ved det? Hvad kan vi gøre for at genoplive Start-menuen, give den en ny identitet og ny energi?«

Sareen fortsætter:

»Jeg er skrivebordsbruger og fastgør browseren, Internet Explorer, og hvad mine programmer nu måtte være. Jeg bruger ikke Start-menuen så ofte. Hvis du går til Start-skærmen nu, så kommer vi til at åbne op for helt nye muligheder. Eller du kan vælge ikke at gå til Start-skærmen og blive på skrivebordet, hvor det stadig går hurtigt. Du kan ikke slå værktøjslinjen.«

Sareen hævder videre, at brugerne benytter sig af genveje på tastaturet til at åbne programmer frem for at lede efter dem i Start-menuen.

Forsvarer Metro

Sareen var også hurtig til at feje den kritik af Windows 8 til side, der går ud på, at operativsystemet er bedre egnet til touchscreens end til bærbare og stationære pc'er.

Han siger, at drivere til touchpads stadig er på et tidligt stadie i udviklingen, og han hævder, at mus og tastatur fungerer godt i Metro-grænsefladen. Han fremhævede for eksempel egenskaber som at søge efter programmer blot ved at skrive navnet ind på Metro-startskærmen.

Læs også: Byge af roser til Microsofts iPad-konkurrent

Læs artiklen på teknofil.no

Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.

Oversat af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.