De 5 største tendenser fra BEEP 2012

Danmarks største forbrugerelektronikmesse løber for andet år i træk af stablen i Bella Center i denne weekend. Redaktør på beep.tv2.dk David Guldager giver her sit bud på de fem mest markante tendenser på messen.

Samspil mellem produkter:

De fleste af os har en smartphone og en laptop. Enkelte af os har måske også en Xbox eller en Playstation. Men at få de mange forskellige enheder til at arbejde sammen er en af de helt store tendenser på dette års gadgetmesse. Microsoft har eksempelvis lanceret det nye styresystem Windows 8 til både tablet, smartphone og laptop, som gør det nemmere at få al teknikken til at arbejde for forbrugeren.

Et konkret eksempel på dette samspil er Xbox, der har lavet en app til smartphones, så din smartphone kan fortælle dig alt om den film, du sidder og ser på dit fjernsyn, mens du ser den. Hvor har du set skuespillerne før, hvem har lavet filmen, hvad har den kostet og så videre.

Wonderbook

Forestil dig en bog, som du kan fremtrylle små drager eller store stikflammer fra. Sådan en bog har Sony lavet til deres Playstation 3. Indtil videre fås Wonderbook'en kun sammen med spillet "Book of Spells", der er baseret på Harry Potter-universet. Det er en fysisk bog fyldt med koder. Men via koderne, en controller og en fladskærm bliver brugeren smidt ind i et univers, hvor man med sin controller, der på skærmen er en tryllestav, kan skabe diverse fantasivæsner. Altså på fladskærmen.

Sammen med Wonderbook'en og en controller kan brugeren fremmane forskellige ting ved at bevæge controlleren i et bestemt mønster. Ved at bevæge controlleren i et Z skaber man for eksempel ildkugler ud af spidsen på sin tryllestav. Da ildkuglerne kun viser sig på fladskærmen behøver man ikke frygte, at ens stue pludselig er brændt af.

Selvom Wonderbook'en indtil videre kun kommer med "Book of Spells", åbner den nye gadget op for en hel ny type af for eksempel interaktive godnathistorier.

Ultrabooks

De ultratynde og ultralette laptops er ikke helt nye. Apple lancerede som de første Macbook Air, og siden er alle de andre laptop-producenter fulgt efter med deres egen tynde laptop.

Der er dog lidt nyt under solen. For det nyeste nye inden for ultrabooks er en tynd laptop kombineret med en touchskærm. Det vil sige, at man stadig kan skrive på den som en almindelig bærbar computer, men også trykke direkte på ikonerne på skærmen.

Træningsgadgets

Træning- og sundhedsgadgets er også i høj kurs på dette års BEEP-messe. Det er især ure med diverse træningsfunktioner, som blandt andet Garmin slår sig op på. Det er ure, der kan måle puls ligesom klassiske pulsure, men som også har indbygget GPS, og som kan tracke flere forskellige sportsgrene ud over det klassiske løb.

Garmin har blandt andet lanceret et træningsur, der også kan bruges på svømmeturen, så man kan holde styr på pulsen, selv om træningen foregår under vand. Urenes funktioner minder om mange af de træningsapps, der findes til smartphone, men mens smartphone'n er tung og klodset at træne med, er træningsurene et mere optimalt træningsværktøj.

Og det til kvinderne:

Kvinder er en mangelvare på gadgetmessen, men hvis man leder lidt, er der faktisk også noget til dem. Det er måske en fordom, at kvinder går op i indretning - men det ER der mange kvinder, der gør. Derfor vil mange kvinder nok glæde sig over en højtaler, der er nem at bruge og som heller ikke ødelægger selv den flotteste feng sui-indrettede stue.

Danske Libratone har designet en højtaler, som Apple er begyndt at sælge i sine butikker. Det er en trådløs højtaler, så man er helt skånet for grimme og filtrede ledninger. Samtidig er højtaleren nem at gå til. Man skal bare tilkoble sin smartphone via Airplay, og så er der musik ud af den meget diskrete højtaler. Samtidig kan man selv vælge farve på højtaleren. Der er alt lige fra det diskrete sort eller hvid til pink, grøn, rød og blå.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.