Data-overvågning sprænger alle skøn

IT-branchen skal hvert år registrere milliarder af data om danskerne. SF og LA vil have undersøgt politiets brug af oplysningerne, mens K kalder registreringen nødvendig.

Hvad laver DU på nettet? Den danske Anti-terrorpakke II betyder, at IT- og telebranchen skal tage stikprøver af vores adfærd på internettet og telefonnettet. Sidste år blev det til 550 milliarder registreringer – eller godt 100.000 pr. dansker. Og regningen for registreringen bliver sendt videre til forbrugerne selv.
Hvad laver DU på nettet? Den danske Anti-terrorpakke II betyder, at IT- og telebranchen skal tage stikprøver af vores adfærd på internettet og telefonnettet. Sidste år blev det til 550 milliarder registreringer – eller godt 100.000 pr. dansker. Og regningen for registreringen bliver sendt videre til forbrugerne selv.

De udvidede krav til registrering af danskernes telefon- og internetadfærd, som blev indført med anti-terrorpakke II og den såkaldte logningsbekendtgørelse, indebar, at IT- og telebranchen i fjor foretog ca. 550 milliarder registreringer af tele- og IT-trafik.

Det svarer til 100.000 registreringer pr. borger på et enkelt år. Da loven blev vedtaget, lød forventningen på ca. 15.000 registreringer pr. borger årligt.

De nye tal er baseret på et skøn fra Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI).

Her erkender direktør Jakob Willer, at regningen for den massive registrering og lovmæssige opbevaring af oplysningerne i ét år - som anslås til 50 mio. kroner i driftsomkostninger årligt - ender hos borgerne.

»Logningen bliver ikke betalt over skattebilletten, så det er selskaberne nødt til at indregne i deres normale omkostninger. Og i bund og grund er der ikke andre til at betale end kunderne,« siger han.

Siden 2007 har tele- og IT-brancen skullet registrere oplysninger om mobiltelefoni - hvem ringer til hvem og sender sms’er til hvem og hvornår - samt informationer om internetopkobling.

Alt sammen oplysninger, som branchen stort set gemte på i forvejen for at kunne lave regninger.

Det store ekstraarbejde for branchen kom med kravet om at registrere internet-sessioner, forklarer Jakob Willer.

Besøg på hjemmesider registreres

Ved alle typer internetadfærd bliver der sendt og modtaget en masse »data-pakker« med oplysninger om, hvilke netsider der bliver besøgt og hvornår.

Her foregår registreringen som stikprøve med kun registrering af hver 500. datapakke - alligevel løber det op.

Ifølge Jakob Willer indebar alene internetudbyderen TDCs logning af internetsessioner sidste år ca. 600 millioner registreringer i døgnet. Og ifølge Jakob Willer har politiet kun i »et par hundrede tilfælde« fået kendelse til at få udleveret den type oplysninger.

»Vi taler om en ret stor mængde registreringer, der udgør langt over halvdelen af den samlede mængde registreringer. Men ser man på statistikken over, hvor meget det bliver brugt, så er det disse oplysninger, der bliver brugt mindst af politiet,« siger han og sammenligner med telefon-registreringerne, der bliver brugt langt hyppigere af politiet.

Danske regler er skrappere end andre landes

Direktøren efterlyser, at politikerne tager stilling til proportionaliteten, og han hæfter sig også ved, at de danske regler er mere indgribende end i andre lande.

»Vi er i Danmark gået længere, end hvad man gør andre steder, og hvad der kræves fra EU. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om det er besværet værd, men jeg vil gerne have fakta frem og pege på, at det er en ret stor byrde for branchen,« siger han.

Både SF og Liberal Alliance efterlyser mere fakta om politiets brug af de store datamængder.

SFs retsordfører, Karina Lorentzen, hæfter sig ved, at netop internetoplysningerne er blevet brugt »meget lidt«.

Hun ønsker en redegørelse for, om tilfældene handler om terror eller andre former for kriminalitet.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll bakker ønsket om en redegørelse op :

»Det er vigtigt med en diskussion af, om det virkelig er nødvendigt at gå så langt, som vi er gået. Selvfølgelig skal vi have en effektiv terrorbekæmpelse, men jeg mener ikke, at man nødvendigvis behøver at lagre så store mængder data om almindelige danskeres internetforbrug,« siger han.

Hos de Konservative peger retsordfører Tom Behnke imidlertid på, at registreringen er afgørende for politiets arbejde.

»Vi skal ikke lave dataindsamling bare for at gøre det, men jeg er overbevist om, at det i nogle sager ikke ville være muligt at nå samme god resultat for at forhindre terror, som hvis politiet ikke havde den mulighed. Så indtil denne dataindsamling bliver overflødiggjort af andre efterforskningsmetoder, så skal vi fortsætte,« siger Tom Behnke.

Han pointerer desuden, at regningen for registreringen svarer til en ti-krone pr. borger, og det vil han i hvert fald gerne selv ofre.

Logningsbekendtgørelsen skal efter planen evalueres i næste folketingssamling.

Det skulle være sket sidste år, men revisionen blev udskudt, bl.a. for at afvente en evaluering af EUs logningsdirektiv.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.