Danskernes elektronikbudget skrumper ikke i år

Vi køber lige så meget elektronik i år, men bruger bare pengene lidt anderledes, når vi har fået styr på alle de nye produkter, som lanceres fra næste uge.

Om en lille uges tid vil danskerne vide, hvad de i år skal bruge penge på af hjemmeelektronik.

For på tirsdag åbner verdens største forbrugerelektronikmesse, det årlige Consumer Electronics Show (CES), i spillebyen Las Vegas i USA. Her vil producenterne overgå hinanden for at få verdens opmærksomhed om årets nyskabelser.

De nye ting betyder, at danskernes elektronikbudget ikke skrumper ind men heller ikke stiger. I 2011 købte vi forbrugerelektronik for 4,1 mia. kroner.

»Danskernes samlede forbrug på forbrugerelektronik vil nok i 2013 være nogenlunde identisk med sidste år. Vi køber bare andre ting. TV-skærme er f.eks. faldet voldsomt i pris. Tidligere havde man sit fjernsyn i 15 år, og TV-reparatøren lå bag apparatet og fik det ordnet. Nu smider man hvert andet år et velfungerende apparat på genbrugsstationen for at købe et nyt og måske til samme pris, men med flere funktioner. Men hvis filmtjenester som Netflix får ordentligt fat, skruer nogle måske ned for de traditionelle TV-pakker i stedet,« siger Anders Elbak, analysechef hos analysehuset IDC, der holder øje med teknologiverdenen.

TV trækker læsset

Han venter ikke voldsomme nyskabelser inden for PCer og tavle-PCer men forventer, at Microsofts nye styresystem Windows 8 rulles bredere ud, og at der kommer flere og kraftigere tavle-PCer med Android, samtidig med at grænsen mellem PCer og tavle-PCer udviskes.

»Fokus på syv- og ottetommertavlecomputere vil blive større. De har sådan set været her længe, men når Apple kommer med sin iPad Mini, tror folk, at de har opfundet et nyt marked. De mindre enheder bliver også billigere og vil derfor blive købt til ungerne eller som stor GPS i bilen,« lyder hans bud.

Udviklingen af smart-TV-apparater fladskærme, der kan gå på nettet og bruge småprogrammer/apps forventes igen at byde på den største udvikling.

»Nu begynder indholdet at komme i Danmark med Netflix, HBO, YouBio og Viasat, og folk har fået bredbåndsforbindelser, der er hurtige nok til at vise noget, der ligner HD-billedkvalitet. Det kan give detailhandelen noget nyt, nu hvor vi ikke skal skifte antennesignaler, som tidligere gav en stor bølge af ekstrasalg,« siger Anders Elbak.

Smart-TV-apparaterne kæmper en kamp op ad bakke efter en dårlig start uden ret meget at bruge dem til. Og mange bruger slet ikke andet end selve TV-kanalerne. Af de 114 millioner amerikanske hjem med TV har 25 millioner et smart-TV, men kun 12 millioner har koblet det på nettet, viser en nylig undersøgelse fra Council for Research Excellence. B

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/techogviden og i den trykte Business-sektion.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.