Cyberkriminelle søger tilflugt i Sovjetunionen

Nok er det mere end 20 år siden, at Sovjetunionen gik i opløsning, men supermagtens topdomænenavn findes stadig og bliver flittigt brugt til lyssky forretninger.

1991 var året, hvor Sovjetunionen gik i opløsning, men der havde supermagten allerede fået sit digitale kaldenavn .su - et såkaldt topdomænenavn.

Modsat topdomænenavne som .dd (Østtyskland) og .yu (Jugoslavien), der er forsvundet sammen med de respektive lande, har det digitale Sovjetunionen fået lov til at overleve. I dag er det dog ikke kun kommunistisk patriotisme, der spørger i den sovjetiske afkrog af internettet, det er også nutidens cyberkriminelle.

Fordobling på et år

Til AP forklarer Andrei Komarov fra online-sikkerhedsfirmaet Group-IB, at antallet af ondartede sider, der har topdomænet .su, blev fordoblet i 2011 og igen til 2012. Komarovs bud er, at mere end halvdelen af alle cyberkriminelle bruger topdomænet til deres aktiviteter.

Ifølge russiske eksperter skyldes væksten, at de russiske myndigheder strammede lovgivningen for kriminalitet begået fra hjemmesider under Ruslands eget topdomæne, .ru.

Blandt de mere kendte sovjetiske hjemmesider var Exposed.su, hvor en gruppe russiske hackere i marts offentliggjorde personfølsomme oplysninger om en række amerikanske kendte, blandt andet Jay-Z og hustruen Beyoncé men også præsidentfruen Michelle Obama. Siden er efterfølgende blevet lukket, men det er langt fra alle, der bliver det så hurtigt.

120.000 hjemmesider bruger .su

Ifølge den schweiziske sikkerhedsekspert Roman Huessy, der overvåger de ondsindede sovjetiske sider, kan siderne ofte være online i flere måneder, uden at der bliver gjort noget. Og der er mange af dem, understreger han.

Men hvorfor lukker man så ikke bare .su? Ifølge Komarov fra Group-IB vil det svare til at lukke for .com eller .org. Der findes mere end 120.000 hjemmesider under topdomænet .su og mange er fuldstændig legitime.

De russiske myndigheder vil i løbet af sommeren indføre ny lovgivning, som skal gøre online-livet sværere for de sovjetiske cyberkriminelle.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.