Brugere protesterer skarpt mod Facebook-ændringer

Bekymrede Facebook-brugere har de seneste dage kopieret en statusbesked, der er en erklæring om, at de selv ejer de data, de lægger ind på det sociale netværk. Men den beskytter dig ikke, forklarer Forbrugerrådet, der dog glæder sig over protesten.

"Som svar på de nye retningslinjer for Facebook erklærer jeg herved, at min ophavsret er knyttet til alle mine personlige oplysninger, illustrationer, tegneserier, malerier, professionelle fotos og videoer, osv. Ved erhvervsmæssig brug af ovenstående, er min skriftlige samtykke nødvendigt på alle tidspunkter!"

Sådan begynder en statusopdatering, der har spredt sig som en steppebrand på de sociale netværk, Facebook, efter at tjenesten i sidste uge annoncerede en række ændringer i de betingelser, der gælder for brugen af tjenesten.

De nye betingelser betyder blandt andet, at Facebook nu i videre grad kan bruge brugernes oplysninger til reklameformål på tværs af de forskellige tjenester, der hører under det sociale netværk. Det gælder blandt andet fototjenesten Instagram, som Facebook købte tidligere på på året.

Sender dine oplysninger videre

Eller med andre ord: De oplysninger og billeder, du lægger på Facebook, kan Facebook uden dit samtykke mikse med andre tjenester, som Facebook ejer - og man kan som bruger derfor ikke præcist vide, hvor ens oplysninger ryger hen.

Samtidig planlægger Facebook ifølge de nye betingelser at øge annoncørers muligheder for at sende reklamebeskeder til folk - også selv man ikke selv har valgt at følge en bestemt annoncør.

Facebook har som vanligt valgt at lægge de nye regler ud til høring blandt brugerne - og har man held med at forstå de krøllede juridiske formuleringer, kan man give sin mening til kende inden i morgen, hvor fristen udløber.

Forbrugergrupper protesterer

Mens brugerne har reageret ved i flæng at kopiere den tvivlsomme statusopdatering, har flere forbrugergrupper protesteret voldsomt - og blandt andre den irske databeskyttelseskommissær hører til blandt dem, der har protesteret over for det sociale netværk. I Europa har Facebook bosat sig i Irland, og den irske databeskyttelsesmyndighed handler dermed også på vegne af EU.

Her har databeskyttelseskommissæren, Gary Davis, lagt vægt på, at Facebook gør det muligt for brugerne på en nem måde at sige nej tak til at lade deres data blive udleveret og brugt af andre tjenester, som eksempelvis Instagram. Muligheden for at sige fra, fremgår dog ikke umiddelbart af Facebooks egne forslag til regelændringer.

I Danmark reagerer også Forbrugerrådet nu mod Facebooks nye tiltag - og advarer samtidig om, at forbrugerne ikke kan vide sig sikre, bare fordi de har kopieret den lange statusbesked.

Ingen beskyttelse

- Jeg forstår godt, at brugerne reagerer hårdt nu - og det er også vigtigt, at de er kritiske. Men min vurdering er, at statusopdateringen ikke har nogen juridisk gyldighed. Men jeg vil samtidig sige, at jeg synes, det er en vigtig protest, som Facebook er nødt til at lytte til, siger Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerådet.

Hun forklarer, at Facebook er forpligtet til at overholde EUs regler for databeskyttelse, og at det ifølge disse regler ikke er ligetil at gøre det, som Facebook nu prøver. Stridens omdrejningspunkt er blandt andet, hvor meget Facebook kan tillade sig at udvande brugernes rettigheder uden aktivt at spørge brugerne om lov til det.

Dertil kommer, at Facebook - uanset hvad selskabet i øvrigt skriver i sine betingelser - altid skal overholde de europæiske regler på området.

Få kan overskue konsekvenserne

- Det er de færreste, der kan overskue konsekvenser af alt det, virksomhederne kan finde på at bruge data til. Man taler jo om, at data er det nye guld eller olie - og det ville være en høj pris at betale, hvis man skulle give afkald på retten til et privatliv som betaling for at bruge tjenester som Facebook. Men når det er sagt, skal forbrugerne jo altid tage et med et gran salt, når de støder på ordet 'gratis' på nettet," siger hun.

- Man skal også huske, at Facebook er en datahøstemaskine, og at der ikke sidder et menneske og gennemgår alle de statusopdateringer, folk laver. Det gælder også denne opdatering.

Facebook kæmper i denne tid for at finde en mere holdbar forretningsmodel, der sætter selskabet i stand til at tjene flere penge på deres brugere, end de gør i dag. Det er et krav, der er blevet stadigt mere nærværende, efter at Facebook gik på børsen i maj i år.

Styrtdyk

Kort efter børsnoteringen begyndte aktien at styrtdykke, da det kom frem, at Facebook får sværere og sværere ved at tjene penge på den milliard mennesker, der har en profil på Facebook.

Det er langt fra første gang, at selskabet er i modvind på grund af sager om databeskyttelse. Senest har Facebook måttet stå skoleret over for de amerikanske myndigheder, der konkluderede, at selskabet i en lang række tilfælde havde snydt og talt usandt over for sine egne brugere, hvorfor Facebook nu må finde sig i at være underkastet myndighedernes revision i 20 år.

Også EU er på vej med en skærpelse af reglerne for persondatabeskyttelse, der giver brugere af tjenester som Facebook nogle klart definerede rettigheder.

Facebook har selv svaret på kritikken - og svaret kan læses her.

Berlingske Tech er på Facebook. Følg os her.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.