Ny dreng i klassen

Browseren bliver din smartphone

Organisationen bag browseren Firefox, vil nu også opfinde sit eget smartphonesystem. Projektet har stor opbakning fra første færd.

Der er i forvejen trængsel på smarpthone-arenaen, men nu melder en ny dreng sig alligevel i klassen. Organisationen Mozilla, der står bag browseren Firefox, vil nu skabe sit eget styresystem til smartphones, der skal tage kampen op mod Android, Apples iOS og alle de andre mobile styresystemer, der vælter frem i denne tid.

Firefox er født ud af Netscape-projektet, der for efterhånden en del år siden var den suverænt mest dominerende browser i verden. Siden har projektet kørt som open source - altså gratis, åben software, som alle kan deltage i udviklingen af - og organisationen har blandt andet tjent penge på en aftale med Google om, at Google får lov at være standard-søgemaskinen i Firefox-browseren.

Stor opbakning

Og der er ikke bare tale om en fjern drøm eller vision fra Mozilla. Tværtimod har organisationen allerede sikret sig stor opbakning til projektet, og både kinesiske ZTE og selskabet bag Alcatel har annonceret, at de vil lave smartphones med Firefox OS, som systemet kommer til at hedde.

Også teleoperatørerne bakker op om projektet - og både Deutsche Telekom, Sprint, Telefonicá og norske Telenor er at finde på den ret lange liste af operatører, der er med på vognen.

Mobiltelefoner er ikke nyt for Mozilla, der gennem en del år har udviklet på løsninger til mobile enheder, men Firefox-browseren har aldrig nydt samme succes på smartphones, som den har oplevet på computere. Apples Safari browser til iOS, tegner sig således kontinuerligt for broderparten af trafik fra mobile enheder på nettet.

Det er fremkomsten af web-standarden HTML5, der har ændret slagets gang for flere softwareselskaber. HTML er det sprog, som world wide web er skrevet i, og version 5 af sproget er så avanceret, at det bliver muligt at skabe mange apps, der kører direkte fra nettet. Det betyder også, at appen bliver uafhængig af mobilstyresystemet og pludselig vil kunne køre på alle mulige forskellige mobiler.

I øjeblikket virker iPhone-apps kun til iPhone, mens Android-apps kun virker til Android, men i en nær fremtid vil apps bare blive en almindelig del af internettet, hvorfor det bliver mindre relevant overhovedet at tale om apps og app-stores.

Mange på vej

Det giver plads til selskaber som netop Mozilla, der med Firefox har ekspertise i HTML5, og som dermed kan skabe en mobilplatform, der får et lige så righoldigt app-udbud som eksempelvis Apples iPhone. Det er dette fænomen, som også Samsung og Intel udnytter til deres kommende mobilplatform, Tizen, og som den rygtede Facebook-mobil givetvis også vil nyde godt af.

Firefox-projektet skal dog, ifølge Mozilla, være helt frit, åbent og gratis og skabt efter Open Source-tankegangen.

De første mobiler med Firefox OS som styresystem vil blive tilgængelige i 2013, meddeler Mozilla.

På almindelige computere er Firefox-browserens markedsandele kommet under pres efter at Google lancerede den fremadstormende browser Chrome. Omkring 25 procent af alverdens surferi foregår via Firefox, mens Chrome tegner sig for knap 31 procent. Internet Explorer er stadig størst med knap 35 procent.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.