Ny softwareopdatering til Boxee Box også snart tilgængelig.
26. januar 2012, 14:30
Boxee lancerer nu Live TV og en opdatering til Boxee Box. Boxee Live TV er en dongle som gør brugere i stand til at se såkaldte Over-the-Air-TV-udsendelser (OTA) på sin set-top-boks, mens Boxee 1.5 blandt andet forbedrer brugerfladen.
Social TV-kigning
For at installere Live TV kobler man kabel-TVet til donglen og derefter til en af Boxee Box-ens to USB-indgange. Således får man adgang til sociale funktioner som viser hvad der er i TV, hvad vennerne ser og hvor mange som ser et bestemt TV-program, mens man klikker sig gennem de forskellige kanaler.
Samtidig kan man som sædvanlig dele ting på Facebook, Twitter og Tumblr, samt passivt dele information om hvad man ser, på Facebook med en Live TV Timeline-app. Derudover kan man redigere kanaludvalg og nemt skifte mellem TV og internet i samme system.
Live TV koster 50 dollar, eller lidt under 300 kroner.
Se videoen af den nye tjeneste:
Nyt udseende og bedre søgefunktion
Boxee 1.5 vil være den nyhed som gør sig mest gældende for brugerne, og kan blandt andet byde på nyt udseende når det kommer til systemet, forbedret søgefunktion, bedre filtrering i biblioteksfunktionen og integration af Rotten Tomatoes.
Indtil videre er det ikke muligt at anvende Boxee Live TV her i Danmark, tiden vil vise om det ændrer sig.
Boxee ruller version 1.5 ud automatisk i løbet af de næste dage, men hvis man vil have en manuel opgradering, kan man finde ud af hvordan, hos Boxee Support.
Læs også: Spotify og Boxee slår sig sammen
Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.
Oversat af Alexander Almegaard

































