Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bør man fjerne burhøns' hjerner?

Et nyudviklet projekt, hvor burhøns har fået fjernet deres hjerner og dyrkes i Matrix-lignende kapsler, vækker debat.

10 Kommentarer

Ville du have det bedre med at spise æg og kød fra burhøns, hvis man nu havde sørget for at fjerne deres hjerner, så de ikke opdager, hvor skidt de har det?

Den tanke har arkitektstuderende André Ford fra Royal College of Art i London undersøgt til bunds ved at designe et system til masseproduktion af kyllinger, hvor fuglenes hjernebark er fjernet, så de ikke længere oplever lidelsen ved at være mast tæt sammen. Eller oplever noget som helst, for den sags skyld.

Kyllingernes hjernestamme er bevaret, så kroppens øvrige funktioner fungerer normalt. De hjernedøde fuglekroppe er herefter spændt op i opretstående, pladsbesparende rammer, som minder om de netværk af kapsler fyldt med menneskekroppe, man ser i scifi-filmen ”The Matrix”.

Ford argumenterer for, at denne løsning ikke er mere chokerende end nuværende, eksisterende fødevareproduktionsteknikker. Den mest afgørende forskel er, at han har fjernet fuglenes lidelse, siger han til Wired.co.uk.

Læs hele artiklen Wired her: Food Project Proposes Matrix-Style Vertical Chicken Farms

I Fords forslag, som han kalder ”The Centre for Unconscious Farming”, er kyllingernes fødder ligeledes fjernet, hvilket giver plads til flere fugle per kvadratmeter (11,7 fugle per kubikmeter i stedet for de nuværende 3,2). Mad, vand og luft tilføres via slanger, og afføringen fjernes på samme måde.

Bliver det virkelighed?

Artiklen om projektet på Wired.com har affødt mere end 880 tweets og 270 kommentarer. Nogle udtrykker rendyrket vantro og afsky. Andre debatterer, om det egentlig ikke er en mere human måde at gøre tingene på.

Man behøver dog ikke at frygte, at kæmpehaller fyldt med kyllinger med fjernede hjerner er et scenarie, der ligger lige rundt om hjørnet for landbrugsindustrien, siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet.

Det ville blandt andet være så dyrt at holde de hjerneløse kyllinger i live, at det bedre ville kunne betale sig at bygge staldene om til økobrug med fritgående høns, forklarer han.

- Systemet er et tankeeksperiment, som den studerende har udviklet for at vise, hvor groteske vores nuværende produktionssystemer er. Hvor uhyggeligt det er, hvis en kylling måske ville foretrække denne løsning, siger Gjerris.

Lektoren mener, at vi presser vores landbrugsdyr alt for hårdt ind i nogle produktionssammenhænge, som er unaturlige og forskruede.

- Man avler jo bevidst efter de dyr, der er mest apatiske og rolige i stalden. Dyr, der opfører sig vildt eller udtrykker livsglæde og livslyst på nogen måde, bliver sorteret fra. Så vi har været i fuld gang med at forme dyrene efter produktionsforholdene i lang tid, siger han.

Blandt eksemplerne fra burhønsenes virkelige, ikke-Matrix-ficerede verden er, at hver tiende burkylling får ætset sine fødder af ved at stå i sin egen afføring - de såkaldte trædepude-svidninger.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Som det altid har været

Menneskeheden opfatter sig som trinet efter de andre dyr, og imellem tiden, glemmer vi, at vi selv er dyr. Dyr med nervesystem, som de fleste andre og, og evnen til at mærke smerte. Forskellen er de andre dyr ikke kan fortælle om deres smerte, og vi er lidt ligeglade med deres skrig (hvis de da kan det). Den fortsatte tortur mod andre dyrearter vil fortsætte, og vi vil retfærdiggøre det i videnskabens og eller religionens navn, eller bare fordi... Hvem behøver egentlig en grund til at behandle et andet dyr efter behag, vi kan ikke engang stoppe konkret dyre mishandling af vores kæledyr, så når hvorfor skulle vi gøre det ved det vi har betegnet som forsøgsdyr, og produktions dyr (ko, gris, kylling mm.)

Af kød fra døde dyr....

Det groteske er egentlig ikke at der er en kvik fætter der har fundet på den idé. Heller ikke at det kan lade sig gøre - det groteske er at det er mere humant at gøre dyrene til 'kødmaskiner' end at fortsætte de uhyrlige produktionsformer vi har i dag. Vores syn på kød er jo ikke noget der bare minder om naturligt. Når man fortæller folk at den frikadelle de spiser er lavet af kød fra døde dyr, er den første reaktion oftest 'Advr'. Kød er noget der ligger i køledisken og som bliver lagt i indkøbsvognen på samme måde som frosne ærter og en pose gulerødder. Kød er vakuumpakket og fri for blod og andre 'ulækre' ting der kunne minde om at det engang har været levende væsner.

Perspektiv der kan løse vores problemer i plejesektoren

Een ting er det med maden. Har det ikke også potentiale til at løse en række samfundsproblemer mht. at passe ældre og syge samt opbevare organer i deres originalkroppe til en modtager bliver fundet? På een eller anden måde er næstsidste afsnit næsten som vort eget samfund.

Hjernedødt

Pil ikke ved noget mekanik som i forvejen fungerer fint. Men det er for sent.
Jeg synes at vi mennesker opfører os højst mærkværdigt, hvis vi tror at disse stakkels kyllinger kommer til at smage bedre ved at fjerne vores dårlige samvittighed over burhøns. Her render vi stadig rundt som robotter, og langer ud efter usmagelige kyllinger i kølemontren til den gunstige pris på 20 kr. eller lidt over, "salmonellafri naturligvis". Hvad bliver det næste?

Boycot bare løs - men det er sværere end som så!

Jeg køber aldrig selv æg fra burhøns. Men der er langt igen til en skinnende glorie.
Når jeg køber brød og andre produkter hvor der er indgået æg i fremstillingen, er der garanteret brugt burhønse-æg, da de jo er billigst for fabrikken. Morgenmaden på hotellet inkluderer også normalt blødkogte æg. Fra burhøns? Ja, mon ikke? Priserne skal jo holdes nede på en eller anden måde.
Vil man kun have kød fra kyllinger der har haft ordentlige forhold under deres opvækst, skal man holde sig langt væk fra kyletter, lørdags-kyllinger, Kentucky Fried Chicken, hotwings, McChicken, kylling fra pizzariaet, etc.
Man aner ikke hvor de kommer fra, og det er stensikkert fra de billigste producenter - med andre ord, fra hvor forholdene kun er lige nok til at loven er overholdt.

Med hensyn til kyllinger - eller dyr i det hele taget - hvor hjernen er fjernet, hvad er så problemet med det?
Dyret er da ligeglad! Det skal jo dø på et eller andet tidspunkt, udelukkende som et led i vores produktion. Hvorfor skal det så tvinges til at leve i et stykke tid, udelukkende for at spise sig fed, og for at undgå at støde vores æstetiske sans?

Det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis man kunne have rene, ben- og bruskfri stykker af kød (kylling, okse, gris, etc.) som lå og voksede af sig selv ved hjælp af tilførte næringsmidler. Så kunne man få bøffer og koteletter uden at bekymre sig om etiske overvejelser.
Det gør vi i forvejen med grøntsager og frugter, så hvad skulle problemet være i det?
Planter har ingen hjerne, og det er der ingen der er hysteriske over. Hvorfor skulle det så være et problem med et dyr uden hjerne?

Landbrug & Fødevarers pressemeddelelse :

Hos Landdrugs & Dødevarer ser vi meget positivt på al udviklingen der vil kunne optimere produktionsudbyttet.
Vi ser i forvejen ingen problemer i at dyr lider, så om deres følelsescenter er fjernet eller ej gør ingen forskel. At der kan være flere høns på samme areal er selvsagt overordentligt positivt. Det er dog med beklagelse at vi ser høje omkostninger for denne produktionsmetode og må derfor opfordre regeringen og EU til at støtte denne fantastiske produktionsform.

H. Umbug

I det hele taget makabert

at behandle dyr som en død ting. Og så må det at gå rundt i et bur som hjernedød vel være at foretrække selvfølgelig, så et godt og tankevækkende eksperiment.

At nogen vil købe produkter fra disse dyr, skyldes selvfølgelig prisen - og så kobler mange forbrugere hjernen fra. Måske er disse forbrugere blot midlertidig hjernedøde, når de handler ind i supermarkedet?

Det værste er at vores billige burhøns gennem Arla blev solgt i såkaldte U-lande i Afrika. Forbrugerne kunne her få Arla' s ekstremt billige kyllinger, og købte dem, fremfor deres egne landmænds produkter - fra fritgående kyllinger. Det har efterfølgende smadret det livsgrundlag, som de fattige bønder kunne have haft, da de ikke kunne klare konkurrencen med bla. vores burhøns. Skammeligt!

Og så kan vi bagefter føle os åh så gode og hellige med støttekoncerter og bidrag til 'staklerne i Afrika' - der uden vores uetiske indblanding, sagtens kunne skaffe sig et holdbart levegrundlag - altyså hvis det havde været på lige vilkår.

Så boycut dog de burhøns, og det uanset hvor slemt det står til med økonomien. Jeg går iøvrigt udenom Arla's produkter, da de også har udmanøvreret mange af vores mindre mejerier med ellers gode økologiske mejeri produkter. Vi savner stadig et mere varieret udvalg af gode økologiske oste og mejeriprodukter.

Helle

Det er ikke en nyhed.

M.h.t. hjernen er væk, mange af vores politikere er et levende bevis.
Du har ret angående Arla og Afrika.
Sådan har "den hvide verden" gjort i århundrede, som plaster på såret får vi Brødrene Price og en "popgruppe"s, var det vist nok, "spændende kamp", hvem der kunne lokke flest penge ud af folk, så de kunne dulme deres "samvittighed" over den forsatte udplyndring af bl.a. Afrikanerne.

Om burhøns i al almindelighed

Ja, det sætter unægtelig tingene i relief - men jeg fatter i det hele taget ikke, der ikke er rejst et generelt forbud mod burhønsehold for længst. I det mindste på nationalt niveau.
Det er vel samme, gamle sang: penge, penge, penge...

eat shit

Skal de så fodres økologisk eller forsat æde lort?
Utroligt at der overhovedet er nogen der vil spise mad der produceres på den måde - kyllingehjerne eller ej!