Autisme er udbredt i IT-miljøer

De karaktertræk, der følger med en mild form for autisme som for eksempel Aspergers syndrom, går godt i spænd med arbejde inden for IT.

Beskrivelsen af en person med Aspergers syndrom minder om det billede, vi har af den klassiske nørd fra før i tiden: ensporet og en enspænder, der kun er interesseret i én ting og overser alt andet. Mennesker med diagnosen har gerne stærk interesse for specifikke og snævre områder, og de kan blive stærkt opslugt af en enkelt ting, som trækker stort fokus.

Forskning viser, at disse egenskaber passer særdeles godt i IT-miljøer.

Familietræk

Forskning på området viser da også, at Aspergers syndrom og autisme er overrepræsenteret i områder med store IT-miljøer. I USA's IT-mekka Silicon Valley er diagnosen eksploderet de sidste 20 år. Vi finder den også overrepræsenteret i nærheden af Microsofts hovedkvarter i staten Washington samt i nærheden af IBMs central i New York. I fjor viste en hollandsk undersøgelse en direkte sammenhæng mellem antallet af børn født med autisme eller Aspergers i områder med en stor koncentration af IT-folk i forhold til resten af samfundet.

Flere studier har vist, at forældre og bedsteforældre til børn med autisme påfaldende ofte er ingeniører eller forskere, og at matematikere oftere har slægtninge med autistiske træk end resten af befolkningen. I den sociale verden er det ikke nødvendigvis nogen fordel at have et præcist blik for detaljer, men når det kommer til matematik, data, katalogisering, musik, lingvistik, ingeniørfag og videnskab, vil denne egenskab som regel føre til succes frem for fiasko, viser studierne.

Meget tyder på, at Aspergers syndrom og andre former for autisme kan være arveligt. Hans Asperger, som lidelsen er opkaldt efter, fandt ud af, at bestemte symptomer var almindelige blandt patienternes familiemedlemmer - særligt hos fædrene.

Der er en tendens til, at syndromer går igen i familier. I en familie med en autist findes ofte lignende symptomer hos andre familiemedlemmer så som mindre problemer med social omgang, sprog eller læsning. De fleste undersøgelser tyder på, at de forskellige typer af autisme har fælles genetiske mekanismer, og at det genetiske i Aspergers syndrom er endnu stærkere.

I Eindhoven, der er et IT-knudepunkt i Holland, opdagede man, at 229 børn ud af 10.000 (svarende til 2,29%) lider af en eller anden form for autisme, hvilket også inkluderer Asperges. I to tilsvarende byer var tallet på 84 og 56 tilfælde ud af 10.000 (hhv. 0,84% og 0,56%). Mens cirka 30 procent af alle i Eindhoven arbejder med IT, har de to andre byer blot halvt så mange IT-folk.

Supernørden Zuckerberg

I en større artikel har nyheds- og sladderbloggen Gawker fremhævet Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg, der rygtes at have diagnosen. Selv om Zuckerberg selv ikke har kommenteret påstandene, belyser artiklen en række symptomer hos ham. Han beskrives som manisk fokuseret på det, han arbejder med, hvilket har ført til, at hans kone ønskede en garanti på, at de kunne få mindst 100 minutter sammen i enerum om ugen, hvis de skulle flytte sammen.

Læs også: Facebooks far giver milliarder til velgørenhed

Det fremhæves også, at han ikke har noget naturligt samspil med den, han taler med, og at han snakker uden lidenskab i et monotont leje samt virker fjern under samtaler. Derudover skulle Zuckerberg også mangle humoristisk sans. Læs Gawkers diagnose her og bedøm selv.

I områder som Silicon Valley har virksomhederne fået øjnene op for, at enkelte - særligt folk med Aspergers - kan være utrolig gode til at arbejde med IT, selv om de rent socialt ikke er blandt de stærkeste. Tendensen ser vi også i Danmark, hvor den aarhusianske IT-virksomhed Specialisterne primært består af personer med en mild form for autisme. Det foregår med stor succes under sloganet »passion for details«.

Læs også: Forstå autisme (kræver PLUS-adgang)

Læs artiklen på teknofil.no

Oversat og redigeret af Janus Bødker.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.