Asus ET2410 er selskabets nye alt-i-en-Pc.
6. september 2011, 15:00
Asus går i struben på Apples iMac-maskiner, og viser deres egen alt-i-en-Pc frem: Asus ET2410.
Fin indpakning
Mens mange satser på bedre ydelse og bedre hardware, har Asus i stedet valgt at gå efter det elegante alternativ. Det er ikke meningen at Asus ET2410 skal overvælde dig med specifikationer, men heller med en fin indpakning.
Asus praler af hvor kompakt de har formået at gøre den nye computer, og siger at, den har en dybde på kun seks centimeter. Men selv om Asus helst vil fokusere på det fine ydre, har vi alligevel kigget på specifikationerne til den nye multimedia-computer:
- 23,6 tommer touch LED-skærm
- Intel i5-processor, 2,5 GHz
- Nvidia GT540M-skærmkort
- 8 GB DDR3-ram
- 1 TB harddisk
- Indbygget TV-tuner
- USB 3.0 og HDMI-indgange
- Aluminiumsfod
Touch skærm
Det spændende er at skærmen faktisk er en touchskærm, og Asus vifter med et par programmer som skal drage nytte af den tredje input-metode. Programmet skal hede Asus Cinema, som helt enkelt vil lade brugeren surfe gennem filmbiblioteket via styring med hænderne.
Asus ET2410 har også HDMI-indgang, som lader dig koble ting som spillekonsoller og lignende direkte til skærmen, og bruge den til at spille konsolspillene på. Samtidig kan maskinen komme leveret med en ekstern subwoofer, for endnu bedre lyd.
Læs også: Mystisk antenne-Mac dukker op på nettet
Læs artiklen på hardware.no
Oversat af Alexander Almegaard

































