Apple ude efter fancy netværk

Det Pinterest-agtige netværk, The Fancy, har fanget Apples interesse. Netværket skal booste Apples e-handel, lyder det.

Apple har millioner af kunder, der køber digitale produkter via selskabets digitale butikker. Nu er Apple på jagt efter en markedsplads for fysiske produkter.
Apple har millioner af kunder, der køber digitale produkter via selskabets digitale butikker. Nu er Apple på jagt efter en markedsplads for fysiske produkter.

Mens det sociale netværk Pinterest fortsat hitter stort i USA, er der nu også ved at være rødglødende interesse omkring det tilsvarende netværk, The Fancy. Netværket, der blot har et par år på banen, har ifølge flere forlydender vakt Apples interesse, og Apple skulle angiveligt stå på spring til at købe The Fancy, til en pris, der kan være over 100 mio. dollars.

Både det store Pinterest og det meget mindre The Fancy er bud på, hvordan fremtidens sociale netværk kan komme til at se ud. Særligt Pinterest har boomet det seneste års tid, hvor især kvinder har taget sitet til sig. På Pinterest har man ikke en klassisk profil, som det kendes fra Facebook og Google Plus, men snarere en art virtuel opslagstavle, hvor man kan sætte billeder, tekster og ting og sager, man finder på nettet, op.

Pyntesyg opslagstavle

Ideen er, at man via sin opslagstavle kan vise, hvad man interesserer sig for, eller er optaget af lige nu. På den måde kan man skabe en profil, der også har et stærkt element af kreativitet, og som også fungerer som digital notesbog, hvor man kan samle ting, man interesserer sig for og dele dem med andre.

Pinterests grundlæggende idé er dermed ganske forskellig fra eksisterende sociale netværk, og The Fancy er skåret over samme læst. Sidstnævnte er dog mere kommercielt anlagt, idet The Fancy er tænkt som en opslagstavle, hvor private og virksomheder kan opslå produkter og tilbud, de synes om. Dermed har The Fancy opfundet en art sammensmeltning af en slags digital markedsplads, kombineret med socialt netværk og noget livsstilsmagasinlignende, der ikke let lader sig beskrive.

En af de markante forskelle på Pinterest og The Fancy er dog netop, at The Fancy i højere grad minder om en markedsplads - og netop det, er årsagen til Apples interesse, rapporterer flere medier. Apple ligger inde med mange millioner aktive brugere, der jævnligt køber og betaler ting fra Apples digitale butikker, iTunes Store, App Store, Newsstand.

Med The Fancy vil Apple få fingrene i en markedsplads, der især rummer ikke-digitale produkter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.