Android på vej mod milliarden

Når året går på hæld, vil 800 mio. mobiler verden over drives af Googles Android-software, viser nye tal. Den vilde vækst fortsætter for Android, der snart kan se bruger nummer en mia. i horisonten.

Blackberry z10 blev lanceret sidste uge - og den er ikke helt dum, for den og dens efterfølgere vil sælge i op mod 20 mio. eksemplarer i år, spår ABI Research
Blackberry z10 blev lanceret sidste uge - og den er ikke helt dum, for den og dens efterfølgere vil sælge i op mod 20 mio. eksemplarer i år, spår ABI Research

Det går fortsat ualmindelig hurtigt for Googles Android, men Windows Phone ser ud til at komme så meget i omdrejninger, at udviklerne fortsat kan se end idé at udvikle apps til platformen.

Sådan lyder et par tallene i en ny prognose fra analysefirmaet ABI Research, der har kigget i krystalkuglen og spået om, hvordan markedet for smartphones vil se ud ved udgangen af i år. ABI Researchs tal er en anelse anderledes end de vanlige markedstal, fordi de tager udgangspunkt i mobiler, der er i brug med SIM-kort, og selskabet anser 2013 for at være nogenlunde som det plejer: Android er størst, Apples iOS lidt mindre - og Windows Phone ses også i år i svag stigning.

ABI research forventer helt præcist 798 mio. Android-mobiler i brug ved årets udgang, 294 mio. iOS-telefoner og 45 mio. Windows-mobiler. Blackberrys nylancerede Blackberry 10-system ses også holde skindet på næsen med 20 mio. solgte mobiler.

Mange flere smartphones end tavler

Ved årets udgang vil der være i alt 1,4 mia. smartphones og 268 mio. tavlecomputere i brug, estimerer ABI. Hvad tavlecomputerne angår, vil iPad også dominere i 2013, hvor 62 procent af alle tavlercomputere i brug vil være iPads, mens 28 procent vil være Android-baserede. De resterende ti procent vil fortrinsvis være Windows 8-baserede, og ABI Research forventer, at der i år vil tages 5,5 mio. af dem i brug.

ABI Research nævner ikke de mange små konkurrenter, der i år vil pible frem allevegne. Allerede senere i februar får Firefox OS debut på to udviklermobiler, og det samme gælder Linux-versionen Ubuntu, der tilmed kan hentes og installeres helt gratis. Senere på året kommer både Tizen fra Intel og Samsung og Sailfish fra det finske udviklerhus Jolla, der overtog Nokias skrottede projekt med det anmelderroste Meego-system.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.