Analytiker: Apple vinder TV-krigen

Tidligere chef spår succes og analytiker hævder produktionen af »iTV« er i fuld gang.

Rygter om at Apple laver sit eget TV har floreret i lang tid, og nu hælder en tidligere chef og en analytiker mere benzin på bålet.

Tidligere Apple-direktør John Sculley siger til Bloomberg, at Apple kommer til at vinde TV-markedet, mens Peter Misek fra analyseselskabet Jefferies hævder, at produktionen af iTV er begyndt.

Game to lose

John Sculley mener at Apple kommer til at udnytte sit allerede svært succesfulde og sammenhængende iOS-system med iPhone, iPad, iTunes og diverse andre produkter til at tage kontrol over stuen med et TV-produkt.

Sculley var øverste ansvarlig i Apple i flere år, mens Steve Jobs ikke var med i selskabet. Senere har han etableret eget investeringsfirma, men bidrager alligevel med kommentarer om sit tidligere selskab.

Ifølge ham er TV-markedet Apples »game to lose«, det vil sige at selskabet er så succesrigt at kun det kan udfordre eller bekæmpe sig selv.

- De ejer tre skærme: Mobiltelefonen, tavlecomputeren og computeren. Du kan nok godt se hvor vigtigt det er for dem at eje den fjerde, nemlig TVet, siger Sculley til Bloomberg.

- Folk forstår ikke hvor stort dette er. Microsoft ville overtage stuen. Sony ville overtage stuen. Hidtil har de begge fejlet.

Lanceres i år?

Folk kan prale så meget de lyster af Apple-succes, men først skal det endelige produkt på gaden. Analytikeren Peter Misek fra firmaet Jefferies påstår at produktionen af Apples TV, eller iTV som han kalder det, nu er i fuld sving.

Misek har tidligere udtalt at han forventer produktionsstart i maj eller juni. Han hævder at information fra selskaber som Sharp og Hon Hai, samt andre leverandører af TV-dele bekræfter mistanken.

iTV vil sandsynligvis blive lanceret mod slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013, mener han.

Læs også: Apples medieboks skal vise direkte TV

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Alexander Almegaard.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.