Men salget af Android-tavler er forsvindende lille sammenlignet med iPad.
31. januar 2012, 11:45
Amazons middelmådige tavlecomputer, Kindle Fire, er nu den mest populære, ifølge en undersøgelse fra analyseselskabet Flurry.
Kindle Fire's markedsandel anslås til 35,7 procent af Android-tavler. Dermed har Kindle Fire passeret Samsung Galaxy Tab, som står for 35,6 procent af markedet. Kindle Fire er foreløbig ikke til salg i Danmark, men det forventes at den kommer til Europa i løbet af januar.
Læs også: Kindle Fire klar i Europa i januar
Flurry har foretaget målingerne ved hjælp af en analyseløsning som er integreret i en række populære Android-apps, og hævder at kunne spore mere end 20 procent af alle sessioner på mere end 90 procent af alle Android-enheder.
Totalt blev der solgt for 26,8 millioner tavlecomputere i fjerde kvartal 2011, ifølge tal fra Strategy Analytics som Flurry henviser til. Det er en forøgelse på 150 procent, fra 10,7 millioner i fjerne kvartal 2010.
Småting i forhold til Apple
Apple dominerer tavlecomputermarkedet fuldstændig, med et salg på 15,4 millioner enheder i fjerde kvartal, ifølge Strategy Analytics. Men Android-tavlerne haler ind, og øgede sin markedsandel fra 29 procent i fjerde kvartal 2010 til 39 procent i fjerde kvartal 2011.
Forøgelsen i Android-tavlernes markedsandel skyldes i stor grad lanceringen af Amazon Kindle Fire, mener Flurry.
I undersøgelsen står det også frem at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at Kindle Fire-brugerne henter en app som koster penge, i forhold til en Galaxy Tab-bruger.

Amazon Kindle Fire har gjort et solidt indhug i Android-kagen. Diagrammet viser de forskellige Android-tavlecomputeres andel af app-sessioner. (Kilde: Flurry)
Læs også: Amazon-mobil måske på vej
Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.
Oversat af Alexander Almegaard

































