Acer klar med Chromebook og billige tavle-PCer

Ny bærbar PC med trykfølsom skærm bruger Googles ChromeOS som styresystem. To nye tavlecomputere blev pludselig billigere inden lanceringen.

Den nye Chromebook fra Acer har trykfølsom skærm og bruger Googles styresystem ChromeOS, hvor tanken er, at programmer og data alle ligger gemt på centrale servere. Foto: Acer
Den nye Chromebook fra Acer har trykfølsom skærm og bruger Googles styresystem ChromeOS, hvor tanken er, at programmer og data alle ligger gemt på centrale servere. Foto: Acer

En ny Chromebook-PC, to nye ultrabook-PCer og to nye Iconia-tavlecomputere er på den taiwanske teknologigigant Acers hylder på verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas.

Chromebook C720p-2600 er nyeste medlem af Acers Chromebook-serie, hvor PCerne bruger Googles særlige styresystem ChromeOS i stedet for f.eks. Windows, Mac OS eller Android. Den bærbare PC er på 11,6 tommer og har trykfølsom skærm med en opløsning på 1.366 x 768 pixler samt baggrundsoplyst tastatur. Den er udstyret med to gigabyte RAM-arbejdshukommelse og en 32 gigabyte stor SSD-disk og loves en batteritid på 7,5 timer.

I første omgang kommer den dog kun til Sverige og Finland, ikke Danmark.

Et hak i prisen

Chrome-PCer er tænkt til at arbejde over nettet, således at mest muligt - programmer og data - ligger på nettet, selv om man også kan arbejde på dem, når der ikke er netforbindelse. Chrome-PCer er billigere end traditionelle PCer og er lette at bruge. Sydkoreanske LG Electronics har sin første alt-i-en-PC klar til messen med ChromeOS som styresystem.

To nye modeller støder til Acers serie af Iconia-tavlecomputere - og de fik lige inden premieren en væsentligt lavere prisseddel hæftet på sig. Iconia B1-720 er en syvtommermodel til 130 dollars, mens Iconia A1-830 på 7,9 tommer vil stå i 149 dollars mod først udmeldt 179 dollars. Iconia B1 er blevet slankere og hurtigere og har nu en gigabyte RAM-arbejdshukommelse samt 16 gigabyte lagerplads og kommer i handelen allerede midt i januar, i alle tilfælde i USA. Den lidt større Iconia A1 har fået flere hestekræfter med en Intel Atom 1,6 GHz-processor og leveres ligeledes med en gigabyte RAM og 16 gigabyte lagerplads. Begge tavle-PCer kører Googles mobilstyresystem Android, dog i version 4.2.1, som ikke er den helt nye udgave.

To ultrabook-PCer

Acers to nye ultrabook-PCer er den 15 tommer store Aspire V5-561P med berøringsfølsom skærm og med M-DISC-drev, som kan brænde særdeles langtidsholdbare M-DISC-skiver, til 599 euro og Aspire S3, som med sin skærm i fuld HD-opløsning kan vippes 180 grader. Aspire S3 har arvet en masse fra sin storebror, Aspire S7, men holder sig i et mindre prisleje, selv startprisen fortsat er 999 euro. Den teknologiske indmad sikrer, at PCen kan bruges til spil, fotoredigering og filmafspilning. Aspire S3 er i aluminium.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES) på www.business.dk/digital, www.b.dk/tech og i den trykte avis.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.