65.000 nye kunder til Stofa

Sydenergi trækker sine fiberkunder ud af elselskabernes fælles salgsselskab Waoo og over i Sydenergis eget kabel-TV-selskab Stofa, som dermed har en halv milion kunder.

65.000 fiberkunder hos Sydenergi vil senest 1. april få internetforbindelse, TV og telefoni fra Stofa i stedet, som Sydenergi ejer. Foto: Stofa
65.000 fiberkunder hos Sydenergi vil senest 1. april få internetforbindelse, TV og telefoni fra Stofa i stedet, som Sydenergi ejer. Foto: Stofa

Danmarks næststørste kabel-TV-selskab, Stofa, får 65.000 nye kunder og nærmer sig dermed en halv million aftagere af især TV.

Elselskabet Sydenergi (SE) købte nemlig i februar 2013 Stofa for 1,9 milliarder kroner af den svenske kapitalfond Ratos, som tidligere havde købt selskabet af Telia. Og i november besluttede SE at trække sig ud af Waoo, som er elselskabernes fælles salgsselskab for internetforbindelser, TV og telefoni via de fibernet, som elselskaberne landet over er i færd med at etablere for at konkurrere mod især TDC.

Stoppet var et hårdt slag for Waoo, som fra 1. april mister de 65.000 kunder, som hidtil har været Waoo-kunder gennem Sydenergi men nu overflyttes til det SE-ejede Stofa. Waoo står derefter tilbage med omkring 200.000 kunder mod Stofas 500.000.

Automatisk overflytning

Stofas administrerende direktør, Klaus Høeg-Hagensen, ville ved beslutningen om at stoppe i Waoo-samarbejdet i november ikke ud med, hvor mange TV-kunder og hvor mange internetkunder SE/Stofa har, men kun sige, at Stofa, der mest har boligselskaber og antenneforeninger som kunder, for nylig rundede bredbåndskunde nummer 200.000.

Stofa lover dog, at de 65.000 kunder ikke vil få færre muligheder efter overflytningen, der sker automatisk.

Stofa er Danmarks næststørste kabel-TV-selskab efter det TDC-ejede YouSee, der har 1,2 millioner TV-kunder.

Stofa har hovedsæde på Uraniavej i Horsens.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.