15. september - en vigtig dato
For mange danskere handler det folketingsvalg, som statsministeren i går udskrev, om en lidt træt regering over for en opposition, der repræsenterer fornyelse. For mange danskere er der et element af skønhedskonkurrence mellem en Lars Løkke Rasmussen, hvis lidt sure sparebudskaber man har hørt på i årevis, og en Helle Thorning-Schmidt, der signalerer vækst og optimisme, og som kan blive Danmarks første kvindelige statsminister.