Pjat med døden til følge
Sørine Gotfredsen: Vi lever i en kultur, hvor vi kun nødigt taler om døden. Helst vil mange kalde sig unge helt frem til dagen, hvor de skal pensioneres, og danskerne tror i stor stil på reinkarnation og forestillingen om, at der venter en tur til. Men side om side med denne eksistentielle forvirring findes en slags moderne dødskult, hvor man dyrker det menneske, der frivilligt kaster sig ud i livsfare. Forleden mistede den belgiske cykelrytter, Wouter Weylandt, livet i etapeløbet Giro d’Italia, da han styrtede og blev dræbt på stedet.