Klimatilpasning er en lokal sag
Weekendens voldsomme skybrud over København aktualiserer naturligt nok den løbende debat om, hvordan Danmark gennemfører en klimatilpasning af vores infrastruktur, så vi i højere grad kan imødegå følgerne af de store udsving i vejret, som vi må forudse i de kommende årtier. Med de omfattende oversvømmelser af kældre har vi som borgere i bogstaveligeste forstand fået klima-problemerne ned i øjenhøjde.