Venners vægt spiller ind på vores egen

Vores venners vægt har indflydelse på, om vi selv tager på eller taber os. Ifølge et nyt, amerikansk studie har vi tendens til at kopiere vores venners spise- og motionsvaner.

Tag et kig på din vennekreds. Er de fleste tyndere eller tykkere end dig? Hvis de er tyndere, vil du ifølge et nyt, amerikansk studie have tendens til at tabe dig, mens du tilsvarende vil tage på i vægt, hvis dine venner er tykkere end dig selv. 

En let overvægtig person vil for eksempel have 40 procent chance for at tabe sig, hvis vedkommende har slanke venner, og 27 procent chance for at tage på, hvis vennerne er overvægtige, viser studiet, som er lavet blandt 1.775 amerikanske studerende.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

»Vi mennesker kopierer adfærden hos dem, vi er sammen med, fordi vi gerne vil være en del af det sociale fællesskab. Hvis vennerne for eksempel drikker Pepsi Max i stedet for Pepsi, så gør man det også selv,« siger Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring, som mener, at det et alment, menneskeligt træk at kopiere sine venner. 

»Kvinder er dog underlagt et større kulturelt og socialt pres, der gør dem mere sårbare over for kropslige normer. Deres selvværd er mere knyttet til det at have en slank krop, hvilket er godt, fordi de bliver motiveret til at leve sundt, men skidt fordi de lettere bliver spiseforstyrret og hopper med på skadelige slankekure,« siger han. 

Læs også:
Influenza-vaccine virker dårligst på overvægtige
Vægttab med stenalderkost
For lidt søvn påvirker vægten

Hvis man vil undgå at kopiere sine venners usunde spise-, drikke- og motionsvaner, gælder det ifølge Per Brændgaard om at slå autopiloten fra. 

»Man kan dermed opdage, at man ikke er en spise- og drikkerobot, der er nødt til at spise og drikke det samme som ens venner og i de samme mængder. Hvis man simpelthen spiser efter sin sult og drikker efter sin tørst, så kan man undgå at tage på, uden at man skal spise eller drikke specielt sundt. Man kører på den måde på den indre i stedet for den ydre regulering af vægten.«

Læs også:
For lidt søvn påvirker vægten
Frygten for at mangle mad kan føre til overvægt
Overvægtige, der taber sig, har markant lavere risiko for at få sukkersyg  

Ifølge Berit Heitmann, professor i ernæringsepidemiologi ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Syddansk Universitet, er der store sociale forskelle i fedmeforekomsten. 

»Sagt lidt karikeret tyder forskellige studier på, at de mere velstillede klasser distancerer sig fra de mindre velstillede klasser både via statussymboler som store huse eller hurtige biler, men også kropsligt ved at bevare den slanke linje i et samfund, hvor normen ellers er, at flere bliver overvægtige,« siger Berit Heitmann og fortæller, at de lavere klasser måske har mindre overskud til at fokusere på det kropslige.

»Man har muligvis hverken råd eller overskud til at distancere sig fra andre grupper. Derfor ser vi også, at de mere velstillede generelt er slankere end de mindre velstillede.« B

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.