Sådan bekæmper du kulden

Sne og frost er blevet hverdagskost, og mange går rundt og fryser. Men hvorfor fryser vi egentlig, og hvordan holder vi bedst på varmen?

- Vi registrerer kulde forskelligt. Nogle går i korte bukser hele året, mens andre pakker sig ind i dynejakker – også om sommeren, siger tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Men som udgangspunkt vil en tynd kvinde være mere tilbøjelig til at fryse end en stor mand.
- Vi registrerer kulde forskelligt. Nogle går i korte bukser hele året, mens andre pakker sig ind i dynejakker – også om sommeren, siger tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Men som udgangspunkt vil en tynd kvinde være mere tilbøjelig til at fryse end en stor mand.

Temperaturerne har forskanset sig under frysepunktet og sneen bliver liggende. Selv hjemme i sofaen væbnet med tæpper, varmedunk og uldsokker kan det være svært at blive gennemvarm. I hvert fald for nogle.

- Vi registrerer kulde forskelligt. Nogle går i korte bukser hele året, mens andre pakker sig ind i dynejakker – også om sommeren, siger tv-læge Peter Qvortrup Geisling.

Men som udgangspunkt vil en tynd kvinde være mere tilbøjelig til at fryse end en stor mand.

- Det fedt, der ligger lige under huden, har en isolerende effekt. Og det har en stor mand mere af, siger Lasse Kristiansen, cand.scient. i humanfysiologi og lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Det er derfor, nogle havsvømmere på længere distancer smører sig ind i fedt, forklarer han. Følelsen af at fryse opstår i hjernen. Det sker ud fra signaler fra nerveender i blandt andet hænder og fødder, der registrerer, om det er varmt eller koldt. Når hjernen får at vide, at det er koldt, sker der en sammentrækning af blodårer ud til fingre og fødder, så blodet – og dermed varmen – bliver inde omkring organerne.

- Derfor kan man opleve, at fingre og tæer bliver næsten helt hvide, når vi fryser, siger Lasse Kristiansen.

Samtidig vil kroppen selv forsøge at danne varme ved at lave kulderystelser. Kulderystelserne sker i musklerne og er ligesom muskelarbejdet, vi kender fra fysisk træning, med til at danne varme. Kroppen gør altså selv sin del af arbejdet til, at vi kan få varmen igen. Men det er ikke altid tilstrækkeligt.

- Der er vi jo heldige, at vi er udstyret med en kognitiv funktion. Vi ved, at vi skal tage tøj på, når det er koldt, og tage tøj af, når det er varmt, siger Lasse Kristiansen.

Tøj er med til at isolere, så kroppen ikke afgiver så meget varme til omgivelserne.

- Hvis det er rigtig koldt, er det godt at klæde sig på i flere lag, uden at tøjet sidder for stramt. På den måde dannes der flere isolerende rum. Hvis man er udenfor, er det godt at have en windbreaker yderst, så vinden stoppes, siger Peter Qvortrup Geisling.

Tv-lægen synes heller ikke, at man skal undervurdere effekten af at drikke noget varmt eller spise suppe. Ifølge Lasse Kristiansen lader det til, at man også kan påvirke fysiologien, så man fryser mindre ved at spise fødevarer med meget nitrat såsom rødbeder og andre grøntsager.

- Nitrat ser ud til at kunne udvide blodårerne en smule, så der kommer mere blod ud til arme og ben, forklarer han.

Alkohol udvider ligeledes blodårerne, så der bliver sendt mere blod rundt i kroppen. Derfor kan et glas rødvin give følelsen af, at varmen spredes i kroppen.

- Men lige præcis alkohol skal man passe på med i forhold til kulden. Når blodet pumpes hurtigere ud i fingre og fødder, taber man også hurtigere varmen omkring organerne, og bliver dermed hurtigere nedkølet. Samtidig gør alkoholens påvirkning, at man ikke mærker, at man fryser, forklarer Lasse Kristiansen.

Så er man beruset, skal man passe ekstra på i kulden. I det hele taget spiller blodomløbet en vigtig rolle i forhold til at holde varmen. Ud fra et hypotetisk perspektiv bør folk, der er i god form, derfor også være bedre til at holde varmen.

- Jo bedre form man er i, des flere små blodårer har man i vævet. Fysiologisk set har man derfor også bedre mulighed for at varme vævet op. Men jeg har ikke set nogen evidens, der beviser det endnu, siger Lasse Kristiansen.

Facebook: Mere om sundhed og træning

Men har du brug for et spark ud af sofaen og ned i træningscentret, så husk på, at man under alle omstændigheder har varmen så længe, man træner.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.