Nu skal kvindekroppen være muskuløs

I 2013 skal den ideelle kvindekrop ikke bare være slank. Den skal også have tydelige muskler. Ifølge eksperter er det nye ideal for kvinder udtryk for, at ligestillingen også har sat sig i kroppen.

Det er ikke længere nok at være slank. Den moderne kvinde vil også have muskler.
Det er ikke længere nok at være slank. Den moderne kvinde vil også have muskler.

»Sådan bør en kvindekrop se ud! Sådan ser en rigtig mand ud!«

De fleste vil kunne opstille idealet for både kvinde- og mandekroppen. Men kropsidealerne har ændret sig et utal af gange gennem tiden og gør det stadig. En ny bølge fra USA kaldet »Strong is the new slim« er også nået til Danmark og har sat muskeltræning i fokus i landets fitnesscentre. Træningen har fået et nyt formål, forklarer Kasper Lund Kirkegaard, ph.d. og forskningsansvarlig i Danmarks Idræts-Forbund.

»Der er nogle nye aktiviteter i vores idræt, som lægger op til, at man ikke kun skal tabe sig, men også opbygge en stærkere muskelmasse. Man skal have en krop, der fungerer, og ikke kun en krop, der ser godt ud. Den skal også kunne noget,« siger han.

Se de ti mest muskuløse crossfit-kvinder

Ifølge lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Morten Zacho, er der samtidig sket en udviskning af forskellen på, hvad mænd og kvinder kan.

»Der er ikke længere en norm, der siger, at kvinder ikke kan løbe maraton eller 100-meter-løb eller bestige Mount Everest eller flyve dragesvæver. Der er ikke længere nogen aktiviteter, som er forbeholdt mænd. Den politiske og kulturelle ligestilling har også bredt sig til træningsverdenen,« siger han.

Ser man på tal fra Idrættens Analyseinstitut viser der sig en stigning siden 2007 i antallet af danskere, der styrketræner, herunder også antallet af kvinder.

»I dag er der en helt anden tilgang til, at kvinder træner muskler. Hvis de har lyst og kan være med, er der fri adgang, især i cross-fit miljøerne, og der er ikke de samme gammeldags forbehold for, om det er sundt for kvinder,« fortæller ph.d. Kasper Lund Kirkegaard.

Samtidig indretter fitnesscentrene sig også efter tendensen.

»Man tilgodeser kvinderne ved at lave hybrididrætter som piloxing, hvor man blander pilates, som er den mere bløde træningsform, med motionsboksning, der er ret hård og aggressiv. På den måde tilgodeser man både den del af kvindens identitet, der skal være smidig og feminin i sit udtryk, samtidig med en mere aggressiv og udfarende attitude,« siger han.

Han mener, at interessen for en stærk kvindekrop hænger sammen med kvinders ændrede position i samfundet.

»Forklaringen skal findes i de nye kvinderoller. Det gælder især veluddannede yngre kvinder, hvor det at begå sig på arbejdsmarkedet og have en meget aktiv karriere også forudsætter en eller anden robusthed. Det afspejler sig i den måde, de træner på. Det handler ikke bare om at være yndig og fin, men også om at have en modstandsdygtig krop,« siger Kasper Lund Kirkegaard.

Derudover hænger tendensen sammen med det generelle fokus på sundhed, påpeger lektor i Europæisk Etnologi ved Københavns Universitet, Astrid Jespersen.

»For at demonstrere, at man lever det rigtige liv i dag, skal man vise med sin krop, at man lever et aktivt liv. Det gør man ved at have muskler på overarmene, en fast bagdel, nogle gode lårmuskler og en flad mave, som man kun opnår ved træning,« siger hun.

Kasper Lund Kirkegaard forklarer, at der i praksis eksisterer flere kropsidealer på samme tid, og at de ikke opstår fra den ene dag til den anden. Vi skaber dem selv løbende.

»Det starter ikke fra en bestemt dato, og der er mange kvindekropsidealer på spil på samme tid, som har en form for udveksling med hinanden og positionerer sig over for hinanden,« forklarer han.

»Det med de lange, slanke muskler kan man sagtens finde tilbage i fitness-industriens første år i 50’erne og 60’erne, hvor man så de første kvinder, der foretog styrketræning. Ikke for at blive kæmpestore, men for at få en mere tonet krop. Det har ligget som en subkultur, som så på en eller anden måde har skabt en større efterspørgsel. Trenden er også medieskabt, idet folk skriver om det. Det er en social konstruktion. Jo mere vi taler om det og skriver om det, jo mere reelt synes vi, det bliver,« siger Kasper Lund Kirkegaard.

As Øland, der er kreativ chef hos Dansk Mode og Textil, mener, at mens tidens kropsidealer sjældent slår igennem på catwalken, ses trenden med den stærke krop og den aktive personlighed i den del af modebranchen, som har med reklamekampagner at gøre. Hun peger blandt andet på Caroline Wozniacki, der reklamerer for JBS. Det muskuløse look har også indflydelse på moden.

»Flere designere laver ligeledes en yoga- eller sportslinje. Sport er moderne. Det er blevet en livsstil og en trend,« siger hun.

Selv om kropsidealerne stadig har fat i kvinder, har kvinder i dag et valg. Det mener kønsforsker Nanna Damsholt.

»Kvinder er individer, der kan vælge selv. De er selvstændige nok til at synes, at mode er sjovt, men samtidig selv bestemmer hvilke tendenser, de går efter,« siger hun.

Hun ser et frigørende element i det ny kropsideal.

»Det ny ved de selvstændige kvinder er, at de stiller krav om, at de skal accepteres som kvindelige, selv om de har gode, stærke muskler. Jeg tror, det er udtryk for at kvindelighed har fået mulighed for at vælge mellem flere udtryk,« siger hun og påpeger, at kvinders større selvstændighed og frigørelse også betyder, at mænd er nødt til tage sig mere af deres kroppe og skønhed for at virke tiltrækkende for kvinder.

At kropsidealet for kvinder har bevæget sig væk fra udelukkende at handle om at være tynd, til at have fokus på muskler, er som udgangspunkt også positivt i et sundhedsmæssigt perspektiv, mener Kasper Lund Kirkegaard.

»At være modeltynd har intet med sundhed at gøre, selv om man har foretaget en intuitiv sammenhæng mellem de to. Det er derimod sundt for kvinder at opbygge deres muskelmasse,« siger han.

Morten Zacho forklarer, at hvis man vil ramme det naturlige ideal, skal man gå efter en kombination af en opbygget muskelmasse og en fedtprocent på 15-20 procent.

»Mænd godt kan tåle at komme helt ned på en 7-8 stykker uden at det bliver usundt. Men har man under 15 til 20 i fedtprocent som kvinde, begynder det at blive en risiko,« forklarer han.


Lektor Astrid Jespersen fra Københavns Universitet understreger, at det sunde fokus kan blive lige så usundt, som den anorektiske tynde krop, hvis man overdriver. De fleste er dog ikke i fare for at overdrive det med træningen.

»Idealet er også det uopnåelige. Det at stræbe efter et eller andet. Der er god grund til at tage vare på sig selv og få dyrket motion og spist sundt og varieret. Måske er der behov for idealer, der kan presse og trække folk i en bestemt retning. Man skal bare ikke have et dårligt liv, fordi man ikke ligner Madonna,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.