Minister roser McDonald's

For første gang har en burger fra McDonald's fået Nøglehulsmærket. Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen er det et skridt i den rigtige og sunde retning.

Dan Jørgensen (S) - Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - glæder sig over at større fastfood-kæder som McDonald's begynder at tage Nøglehulsmærket til sig.
Dan Jørgensen (S) - Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - glæder sig over at større fastfood-kæder som McDonald's begynder at tage Nøglehulsmærket til sig.
Da Nøglehulsmærket blev introduceret for fem år, var der næppe mange, der havde McDonald's i tankerne. Men burgeren GrovGrilledChicken, der i går for første gang kunne købes på kædens 89 restauranter, bærer nu Fødevarestyrelsens grønstempling.

Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) er det en glædelig nyhed, at en så populær kæde som McDonald's satser endnu mere på sundhed end tidligere.


- Nøglehulsmærket er ikke opfundet til små øko-bistroer inde i København City. Deres kunder ved godt, at de steder serverer sund mad. Den er netop skabt til at nå bredt ud, og derfor er det vigtigt, at en kæde som McDonald's nu har produkter, der lever op til kravene. For de serverer altså 160.000 måltider mad hver dag, siger fødevareminister Dan Jørgensen til Berlingske

For at et produkt kan få nøglehullet skal den leve op til adskillige krav om blandt andet mange kostfibre foruden et lavere indhold af mættet fedt, sukker og salt. Ifølge fastfood-kæden består GrovGrilledChicken af en grovbolle med en grillet kyllingebøf, salat med julienne-skårne rodfrugter og løg. Under den øverste burgerbolle er der rødbederelish og "en smule" mayonnaise.
- Man skal ikke bilde sig ind, at det bliver helt vildt sundt at gå på McDonald's blot fordi man vælger gulerødder frem for pommes frites eller en af deres grovere burgere. Men det er et skridt i den rigtige retning. Og det gør fastfood til en bedre løsning end tidligere, når man har travlt og skal have noget at spise, siger Dan Jørgensen.

Foruden burgeren har den såkaldte Grilled Chicken & Chutney Wrap også fået det sunde logo. Lanceringen af de nøglehulsmærkede produkter er en del af kædens "Grønt & Groft”-udvalg. I dag serverer kæden også salatet, poser med baby-gulerødder, æbler og grovere udgaver af de traditionelle burgere McFeast og McChicken.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.