Kollapset kondiløber: Jeg har fået en ny chance

Mød kvinden, der for nylig faldt om på Nyhavnsbroen under en konditur og blev efterlyst i medierne, fordi politiet ikke vidste, hvem hun var.

»Jeg håber, håber, håber, at jeg kan være tilbage på arbejde i midten af januar, men jeg må være tålmodig, selv om det kan være svært. Trætheden er det værste, og jeg må stadig ikke bevæge mig for meget,« siger Maryam, der har fået stor støtte af samleveren Michael.
»Jeg håber, håber, håber, at jeg kan være tilbage på arbejde i midten af januar, men jeg må være tålmodig, selv om det kan være svært. Trætheden er det værste, og jeg må stadig ikke bevæge mig for meget,« siger Maryam, der har fået stor støtte af samleveren Michael.

Det var en af de helt store historier den weekend for godt to uger siden: En kvindelig kondiløber faldt om på Nyhavnsbroen i København lørdag eftermiddag, hun var død i syv minutter og blev genoplivet. Men ingen vidste, hvem hun var. Politiet efterlyste vidt og bredt pårørende til kvinden, men det var først dagen efter, at hun blev identificeret.

Godt to uger efter den dramatiske episode har hovedpersonen det efter omstændighederne godt.

»Jeg er træt, men jeg har det godt,« understreger 53-årige Maryam over for City Avisen.

Hun og hendes samlever Michael tager imod i deres lejlighed på Gammelholm kun nogle få hundrede meter fra stedet, hvor hun faldt om.

Parret har valgt at fortælle deres historie for at sige tak til de mange privatpersoner, reddere, læger og sygeplejersker, der er medvirkende til, at Maryam er i live i dag.

»I løbet af et par måneder skulle jeg kunne leve et normalt liv igen,« siger Maryam, der er født i Iran og har boet det meste af sit liv i Californien, hvor hun mødte Michael. For to år siden flyttede de sammen i Danmark.

Husker ikke noget

Det var på en joggingtur fra hjemmet til Den Lille Havfrue og retur 24. november, det gik galt. En time forinden var samleveren Michael draget af sted til et julearrangement i Jylland.

»Jeg har forsøgt at skrive ting ned for at huske, hvad der skete, men det er ikke meget. Jeg husker, at jeg var ude for at løbe, og det næste, jeg husker, er, at jeg vågner op på hospitalet,« fortæller Maryam.

For på løbeturen faldt den veltrænede kvinde, der for nylig har gennemført London Halvmaraton sammen med sin samlever, pludselig om. En skraldemand så episoden, ringede 112 og lagde Maryam i aflåst sideleje. Da trak hun stadig vejret.

Men pludselig blev øjnene fjerne, og Maryam fik et hjertestop. En sygeplejerske, der tilfældigvis var på stedet, assisterede med førstehjælp, indtil ambulancen og akutlægen ankom og gjorde klar til genoplivning.

»Vi har fået fortalt, at der gik syv minutter fra hjertetilfældet til genoplivningen,« fortæller Michael.

Hvem er kvinden?

Parallelt med kampen for at redde Maryams liv kæmpede politiet med en anden stor udfordring. For med på løbeturen havde Maryam intet, der fortalte, hvem hun var. Det var først mange timer senere, da en nabo til parret genkendte Maryams halskæde på tv og lagde to og to sammen, at politiet kom på sporet af, hvem kvinden var.

Alt dette vidste Michael intet om til julefesten i Jylland. Et ubesvaret opkald til samleveren om aftenen undrede, men bekymrede ham ikke. Først morgenen efter fik han den tragiske besked og hastede hjem til hovedstaden.

På Rigshospitalet lå Maryam i kunstigt koma. Som et led i behandlingen var kroppen kølet ned til 33 grader.

»Hun så ikke godt ud, da jeg kom,« erindrer Michael.

Mandag, to døgn efter hjertetilfældet,  vågnede Maryam af koma, men alt var uklart.

»Jeg husker de hvide kitler, at min bror og hans kone fra Los Angeles var omkring mig, og min hud var gul af gulsot. Men alt var så uvirkeligt. Det var som en ond drøm. Jeg var bange,« fortæller Maryam.

Først tirsdag var hun så klar i hovedet, at Michael kunne fortælle, at hun havde været igennem et hjertestop.

»Men jeg kunne ikke tro det. Det kunne ikke ramme mig. Jeg var i god form,« siger Maryam.

»Jeg har været heldig«

Nu, to en halv uge senere, er hun hjemme i lejligheden og kan glæde sig over ikke at have taget skade. Hun har fået indopereret en mini-hjertestarter, der holder øje med, at hjertet opfører sig, som det skal og skrider ind, hvis det ikke gør.

»Jeg har været heldig, at jeg har fået lov til at leve efter dette,« siger Maryam.

»Den behandling, jeg fik på hospitalet var enestående. Den danske sundhedspleje er utrolig, og jeg oplevede kun dygtige og medmenneskelige læger og sygeplejersker. Jeg kaldt dem Florence Nightingale alle sammen,« siger Maryam og kan ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis ulykken var sket i USA eller et andet sted.

Parret sender også en stor hilsen til alle dem, der hjalp undervejs, til skraldemanden, til sygeplejersken, til redderne, til naboen, der genkendte halskæden, ja, alle der har været med til at redde Maryam.

»Jeg føler, at jeg har fået en ny chance. Men man kan ikke lade være med at tænke på, hvis ikke det var sket midt på åben gade, men herhjemme.«

Når hun er kommet sig helt, vil hun og Michael tage et førstehjælpskursus, og det opfordrer de også alle andre til at gøre. Ligesom de opfordrer til til, at man husker ID, uanset hvor man går hen, også når man er ude og løbe.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.