Klumme: Er hans belastning større end min?

Jens Rebensdorff om kvinders elevatorblikke - og mænds.

I mange år har jeg hygget mig med at observere, når kvinder giver hinanden elevatorblikket. »Er hun smukkere, mere elegant og bedre klædt end jeg?« synes de at tænke. Eller som en veninde korrigerede: »Sådan tænker vi altså ikke. Det er mere noget med, hvor hun har den smarte kjole fra, eller hvor klæder de øreringe hende godt. Vi elsker jo bare tøj.«

Lige så længe, jeg har observeret kvindernes blikke fra isse til tå, har det mindet mig om noget velkendt, som jeg i starten ikke kunne sætte fingeren på.

Elevatorblikket ses hyppigst, når kvinder, efter energikrævende tøjkrise hjemme foran spejlet, er stadset ud til fest og ballade. De efterfølgende blikke slår aldrig fejl. De gør det hurtigt og skjult for ikke at vise omverdenen, at det betyder noget for dem, at en konkurrent er til stede. Eller af generthed. Men en kvindes blik op og ned af en medsøster ligner mest af alt verdens hurtigste karaktergivning og/eller selvkritik. Et enestående feminint fænomen uden mandligt sidestykke. Troede jeg.

Veninden korrigerede mig igen: »Altså, hvis jeg har lyst, går jeg da hen til en anden kvinde og spørger, hvor hun har købt det, jeg synes er smart, eller komplimenterer hende. Også hvis det ikke er en, jeg kender. Det har ikke noget med konkurrence at gøre.«

Jeg anede konturerne af en diskussion om kønsroller og havde ladet mundtøjet med argumenter om »kvinde er kvinde værst« og den slags. Men jeg bed, meget mod sædvane, ikke på. Kort efter fandt jeg ud af hvorfor.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det skjulte elevatorblik i mænds verden er afløst af et skråt ca. 45 graders diagonalt stjålent blik i fitnesscenteret på antallet af kilo, de andre mænd har på maskinerne eller som vægte i hånden. Vi er lige så forhippede på at skjule vores drengede interesse i de andre mænds kilobelastning, som kvinderne er i andre kvinders udseende og påklædning. Måske mere, for vi går ALDRIG hen til en fremmed mand og roser hans styrke, hvordan han har fået sin six pack eller spørger, hvor ofte han træner.

Hvis vi træner med en ven, kan vi godt hyggehåne hinanden for at have for mange eller for få kilo på. Men vi ved, at det er et ømtåleligt område, der skal gås til med fløjlshandsker. Hånen må aldrig blive alvorlig. Humoren og det betyder ikke en skid, hvor mange kilo du har på-attituden er essentiel. På overfladen. Inderst inde vil vi altid fryde os over at være stærkest.

Følg også sundhedsstoffet på facebook

Modsat med de andre i træningscentret som vi ikke kender. Kan vi ikke umiddelbart se, hvor stor kilo-belastningen på de andre mænds maskiner er, fordi noget står i vejen, har vi gennem evolutionen udviklet evnen til tværs gennem lokalet på lang afstand præcist at vurdere, hvor stor klodsen af »konkurrentens« samlede lodder er. Og ud fra de observationer på milligrammet regne ud, hvor meget belastning han har på sin chest press eller leg curl. Selvfølgelig med en stille glæde over at kunne tage flere kilo end han, eller modsat – en tophemmelig og ultra kort krise over at være en slapsvans.

Måske er kvindernes elevatorblikke på hinanden meget mere solidariske og uden konkurrenceelement, som veninden hævder. En subtil invitation til søstersolidarisk samtale om tøj. Måske er det bare sådan, at vi biologisk er programmeret til at vurdere konkurrenterne på afstand, inden vi står ansigt til ansigt med ham/hende og hurtigt skal vælge at smadre vedkommende eller løbe vores vej.

Jeg ved ikke, hvad kvindeforskere har fundet ud af. Men ifølge den nyeste forskning hjemme hos mig viser det sig, at der går en lige linje fra mænds blikke på kønsfællernes belastning i fitnesscentret til dengang, vi trådte ud af ursuppen og på et splitsekund skulle vurdere, om en fremmeds kølle var større end ens egen, og hvor hurtigt han kunne fange en elg.

Flere klummer:
Klumme: Kære kvinder – vi er ligeglade
Klumme: 33 år og overhalet indenom
Farvel, singleliv

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.