Her er den farlige frugtjuice

En canadisk undersøgelse viser, at 43 lægemidler kombineret med grapefrugtjuice i værste fald kan være livsfarlige.

Hvis du tager medicin, er det en virkelig dårlig idé at skylle pillerne ned med et glas grapefrugt-juice.

En ny undersøgelse offentliggjort i Canadian Medical Association Journal viser, at 43 relativt almindelige lægemidler kan være livsfarlige, hvis de kombineres med grapefrugtjuice. I Sundhedsstyrelsens database har man indtil videre registreret 22 lægemidler, hvor indtagelse af grapefrugtjuice frarådes.

- Man skal tage advarslen ret alvorligt, hvis man tager nogle af de lægemidler, hvor vi anbefaler, at man helt lader være med at drikke juice fra grapefrugt, siger Mai Frederiksen, farmaceut i Sundhedsstyrelsen.

Det er ikke ny viden, at de aktive stoffer i grapefrugtens juice kan være farlige for kroppen. Blandt andet sker det ved, at aktive stoffer (furanocoumariner) i frugtsaften ødelægger et enzym, der nedbryder medicinen.

Enzymet sørger normalt for at hæmme optagelsen af medicin i kroppen, men når grapefrugtjuicen sætter det enzym ud af spillet, risikerer man altså, at al for meget medicin bliver optaget i kroppen, og at man dermed får en overdosis. For visse lægemiddeltyper er resultatet af en overdosis koma eller død.

Samtidig er det også påvist, at nogle af stofferne i grapefrugt juice aktiverer et protein i tarmen, som kan betyde, at medicinen bliver nedbrudt for hurtigt. Det vil sige, at medicinens effekt formindskes, og ens krop ikke får al den medicin, den har brug for for at behandle sygdomme.

Den canadiske undersøgelse, som altså viser, at 43 lægemidler kan være farlige sammen med grapefrugtjuice er så ny, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har haft mulighed for at nærstudere den. Det er derfor langtfra sikkert, at alle 43 lægemidler bliver benyttet i Danmark.

Mai Frederiksen forklarer, at lægemidlerne, der bliver påvirket af grapefrugtjuice alle er receptpligtige, og at advarslen mod at drikke grapefrugtjuice, når man tager pågældende medicintype, også står i indlægssedlen. 

- Men meget af det medicin er noget, man tager i flere år. Derfor er det ikke sikkert, at man kan huske, at lægen eller apoteket i sin tid har fortalt, at man skal være påpasselig med at drikke grapefrugtjuice sammen med medicinen. Derfor er det ikke ligegyldig information at få formidlet ud til folk, siger Mai Frederiksen.

Hun understreger dog, at man ikke skal frygte den friske halve grapefrugt til morgenmad. Det er udelukkende koncentreret grapejuice, der kan være kilde til bekymring, da det er her, at koncentrationen af de aktive stoffer er størst.

Det er blandt andet medicin, der bliver brugt til behandling efter organtransplantationer, cancermedicin, blodtryksnedsættende medicin og kolesterolmedicin er på listen over de lægemidler, som kan være farlige, hvis de kombineres med grapefrugtjuice.

Se her om der er problemer med din medicin - skriv grapefrugt i feltet til venstre.

Se de canadiske forskeres liste her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.