Glutenhysteri går ud over de reelt syge

Gluten er blevet en syndebuk for mange dårligdomme. Det går ud over dem, der har sygdommen cøliaki og faktisk ikke kan tåle gluten, mener ekspert. Og antallet af danskere med cøliaki er stigende.

Pia Lundahl handler glutenfri varer i SuperBest og i specialbutikker. Det er hun nødt til, da hun har cøliaki, og mad med gluten ødelægger hendes indre.
Pia Lundahl handler glutenfri varer i SuperBest og i specialbutikker. Det er hun nødt til, da hun har cøliaki, og mad med gluten ødelægger hendes indre.

»En snegl! Sådan en stor snegl fra bageren. Dét savner jeg. Faktisk kan jeg ikke huske smagen af rigtigt brød. Et brød med en god krumme og en rigtig sprød skorpe.« Hun dufter til et imaginært franskbrød. Brækker det over med hænderne.

Pia Lundahl blev diagnosticeret med cøliaki, også kaldet glutenintolerance, for fem år siden. Hendes blodprøver var skyhøje. Og en tarmbiopsi udryddede enhver tvivl: Hendes indre bliver ødelagt, når hun spiser gluten, dvs. proteiner fra hvede, rug og byg. De findes i et hav af dagligdags fødevarer, som Pia Lundahl nu må gå en stor bue uden om i butikkerne, cafeerne og restauranterne.

Sådan er hverdagen for de omkring 5.000 danskere, der har fået diagnosen cøliaki. Men tallet er langt højere. Dansk Cøliaki Forening og Sundhedsstyrelsen vurderer, at én procent af befolkningen har cøliaki uden at have fået diagnosen. Derfor kan 50.000 danskere potentielt have sygdommen. Og det er ikke kun brød, der kan udløse mavesmerter, opkast, depressivt humør, smerter i leddene, koncentrationsbesvær, træthed og tarmluft.

Sværere at være glutenfri på landet
»Pasta er udelukket. Meget pålæg er der hvedestivelse i. Lasagne. Fast food. Ketchup. Slik. Chips. Sushi. Man kan ikke bare tage det første, det bedste,« siger Pia og peger rundt i SuperBest, hvor vi er på indkøb. Hun tager huskesedlen frem. Fuldkornsrismel, quinoa, hirseflager, FiberHusk, bouillon, soya, øl og pasta. Glutenfrit selvfølgelig. Og barberskum til manden. Han har ikke cøliaki ligesom deres ene søn også gik fri. Men sønnen Jonathan på 14 år har arvet intolerancen over for gluten.

»Så er vi jo heldige, at vi bor, hvor vi gør. Boede jeg ikke i Charlottenlund, men ude på landet, var situationen jo en anden. Vi skal ikke engang ret langt uden for byen, før det bliver svært at finde et ordentligt udvalg af glutenfri varer. Hvis overhovedet noget,« siger Pia Lundahl og stopper foran en hylde fyldt med letgenkendelige gule emballager fra fødevareproducenten Schär, og hyldeforkanter der skriger »Glutenfri«.

For bare få år siden kunne man kun købe glutenfrit over nettet eller i Sverige, hvor producenten Semper holder til. Nu er de også rykket til de danske hylder i SuperBest og Coop. Efterspørgslen er nemlig steget. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at flere danskere får sygdommen nu og her, siger cand.scient. i human ernæring Preben Vestergaard Hansen.

Læs også:

»Vi er blevet mere opmærksomme. Jeg tror ikke, det er fordi, vi spiser mere brød og gluten, vi er simpelthen blevet mere opmærksomme på vores sundhed.«

Men hvor gluten for nogle bare er en del af en næsten fanatisk sund kost, er det for Pia Lundahl alvor.

»Udiagnosticeret cølikai er som en boble. En osteklokke, hvor man står alene og banker på glasset og bare forsøger at overleve.«

Hvis hun får så meget som en halv bolle, ligger hun og kysser toilettet i 12 timer, fortæller hun. Derfor måtte hun lære at bage på ny med majsmel, fuldkornsrismel og hirse og bruge tid på at handle og tjekke alle næringsindholdsfortegnelserne for glutenfælder. Noget, som Dansk Cøliaki Forening, hvor hun nu er kasserer, har hjulpet med.

50.000 danskere kan have cøliaki
Foreningen informerer nemlig både medlemmer og nysgerrige om cøliaki og holder bagekurser og møder. Der er omkring 2.600 medlemmer. De seneste seks år er medlemstallet steget med lidt over 1.000 medlemmer, fortæller formand Casper Pihl Rasmussen.

»Vi kan mærke den stigende opmærksomhed om cøliaki. Og selv om vi har fået flere medlemmer de sidste seks år, burde der være langt flere, når der er 5.000 danskere med diagnosen og potentielt mange tusind flere med sygdommen,« siger han.

»Jo flere medlemmer vi får, jo bedre hjælp kan vi give dem, som ikke ved, at de har cøliaki. Muligheden for at få stillet en dia- gnose, få flere varer på hylderne og få restauranterne til at tage sig af det. Hverdagen ville blive nemmere,« siger han.

Læs også:

Selv om den stigende opmærksomhed på gluten har kastet et større udvalg af glutenfri fødevarer af sig og har skabt en større forståelse for sygdommen, har det også haft en modsat effekt.

»Dengang »Kernesund Familie« og den type bøger udkom, var der meget pres på os. Sagde man, at man var glutenintolerant, var svaret tit, at man var en af dem, der syntes, at det var sjovt at spise sådan. Men vi synes ikke, det er sjovt at spise på den måde. Vi ødelægger vores krop indvendigt, hvis ikke vi følger den diæt,« siger Casper Pihl Rasmussen.

Cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard mener, at der desværre er sket en generalisering, så det er gluten, der er problemet, og ikke sygdommen.

Djævlen hedder gluten
»De senere år er gluten blevet en djævel. Glutenforskrækkelsen er blevet overdrevet og fanatisk og usund. Det er en ganske lille del af befolkningen, der reelt ikke kan tåle gluten, men fordi en lille gruppe ikke kan tåle gluten, skal man ikke anbefale alle danskere at undgå det,« siger han.

Der er ifølge ham flere forklaringer på, hvorfor raske mennesker pludselig diagnosticerer sig selv med en allergi eller intolerance, de måske slet ikke har.

»Nogle hopper på modetendensen, fordi de har læst om det eller kender nogen, som går meget op i sundhed og holder sig fra gluten i kosten. Så bliver man en del af en slags elite, hvor man gør noget ekstra for sin sundhed,« siger han.

Læs også:

»Nogle oplever også positive aspekter ved at undgå kornprodukter. Mange oplever et vægttab, og de kan forledes til at tro, at det skyldes gluten i sig selv. Men de glemmer, at døjer man med vægten, er det ofte fordi man spiser for meget brød og pasta, og når man udskifter det med grøntsager, sænker man naturligt kalorieindtagelsen.«

Men når ellers raske mennesker skyder skylden for diverse småskavanker på gluten, undgår de at få stillet den korrekte diagnose, siger Per Brændgaard. Og det kan også gå ud over dem, som virkelig får ødelagt deres system af gluten.

»De, der har allergien eller intolerancen, ender med ikke at blive taget alvorligt af fagstanden, fordi vi går og bliver så trætte af al den her indbildte glutenintolerance. Så kan man ikke tåle ditten og datten, men engang imellem kommer der jo en ind, som faktisk ikke kan tåle gluten. De kan måske ende med ikke at få stillet en diagnose, fordi der sker en forfladigelse. De bliver bare latterliggjort og negligeret i systemet,« siger Per Brændgaard.

En dyr sygdom
Pia Lundahl smider varerne i kurven en efter en. Det tager længere tid end at handle normalt. Alt skal vendes for at tjekke, om der er spor af hvede i. Og det er langt dyrere end en almindelig kost og der er ikke discountudgaver.

Har man diagnosen, kan man dog få et månedligt tilskud til merudgiften af diæten af sin kommune. Pia Lundahl får 1.000 kroner. Men de kan hurtigt forsvinde på produkter, hvor gluten er blevet fjernet. Urtekram poser med naturligt glutenfrit indhold til bagning og tilbehør og FiberHusk – et af de vigtige tilskud for at få fibre nok i kosten. Derudover tager hun zink og kalk, da en af de normale følgesygdomme ved cøliaki er knogleskørhed, fordi kosten er fattig på netop disse mineraler.

»Det er da besværligt og tager tid. Men man skal heller ikke gøre det mere besværligt, end det er. Man lærer det hen ad vejen. Der findes masser af naturligt glutenfri fødevarer. Kød og grøntsager for eksempel,« siger hun.

Læs også:

Varerne glider hen ad kassebåndet. En noget anderledes blanding end hos kunden foran, som både køber pølser, discountvarer fyldt med e-numre og stivelse, toastbrød og shake ’n bake. Pia Lundahls menu er det, nogle ville kalde frelst. Andre ville kalde den livsnødvendig.

»Jeg vil aldrig tilbage igen. Det var forfærdeligt,« siger hun. »Men der er noget positivt ved at have cøliaki. Jeg bliver ikke fristet af slik, chips, kager og fast food. Det gør jeg ikke til et problem. Heller ikke når jeg er ude at spise. Der er altid en salat, jeg kan bestille. Måske bliver det uden dressing, men så må man lære, at hygge også kan være uden mad,« siger Pia Lundahl.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.