Fremtidens sukker er kalorielet

Er kropshylsteret kommet ud af facon? Januar er højsæson for slankekure og den største skurk, sukkeret, skal væk. Mere af vores mad vil fremover være sødet med sødestoffer. De har et dårligt ry, men færre kalorier end sukker.

- Spar på sukkeret helt generelt og erstat sukkeret i maden med sødemidler, der indeholder færre kalorier, lyder et råd fra lektor, ph.d. Per Bendix Jeppesen.
- Spar på sukkeret helt generelt og erstat sukkeret i maden med sødemidler, der indeholder færre kalorier, lyder et råd fra lektor, ph.d. Per Bendix Jeppesen.

Vi ved det godt. At der sidder en lille gemen sukker-pusher klar et sted indeni os og lokker med forskellige former for hurtige drugs og smarte kvik-fix. En kølig cola, en bane blød nougat, en klump sød lakrids, et skud mint-pastiller.

Det er februar og tid for den obligatoriske »a new beginning«. De ekstra kilo på sidebenene skal væk. Nu og helst for altid. Det søde og forførende sukker er et oplagt sted at starte med at stryge noget af toppen, hvis kropshylsteret er kommet ud af facon.

Men skal man tage en kold sukkertyrker eller skifte sukkeret ud med sødemidler?

- Spar på sukkeret helt generelt og erstat sukkeret i maden med sødemidler, der indeholder færre kalorier, lyder et råd fra lektor, ph.d. Per Bendix Jeppesen.

Sødestoffer vil storme frem

Han forsker i kost og velfærdssygdomme ved Århus Universitetshospital og er en af Danmarks førende eksperter inden for sødemidler. Bendix Jeppesen forudser, at vi allerede i løbet af det næste års tid vil støde på endnu flere drikke- og madvarer, hvor sukkeret er reduceret og erstattet med sødestoffer.

Stevioglycosid er et af de sødemidler, som Per Bendix Jeppesen ikke er langt fra at kalde for lidt af et vidunder. Det blev godkendt af EU i november 2011, og de første produkter med steviaglycosid fandt vej til de danske supermarkeder i sommer. Yoghurten »Yoggi« for eksempel, hvor mængden af sukker er reduceret og erstattet med stevia. Også Haribo er ude med »stevi-lakrids«, som det hedder. Og Fribol Bolcher bruger stevia.

Sødemidlet kommer fra en plante, der vokser i den brasilianske regnskov. Er 300-450 gange sødere end almindeligt sukker, og ifølge forskeren kommer man ikke ret meget tættere på den samme runde smag, som findes i sukker.

I Tyskland og Frankrig er sødestoffet i hastig fart på vej ind på butikshylderne. I Japan har 41 procent af alle sødestoffer navnet stevia, og i USA bruger Coca-Cola og Pepsi det i deres nye light-sodavand og læskedrikke.

Sukkerpusher sværere at banke end fedtmakkeren

Selvom tempoet ikke er nær så højt herhjemme, er Fødevarestyrelsen sammen med forskerne og nogle af de største producenter, blandt andet Carlsberg, i gang med at se nærmere på sødestoffet.

Der bliver forsket på højtryk, for nu skal vi have bugt med sukkeret. Mens danskerne har været gode til at spare på fedtet, er den lille sukker-pusher til gengæld en noget større udfordring at få banket på plads til et mere acceptabelt niveau.

Siden begyndelsen af 1960erne har vi tredoblet vores sukkerindtag, og det er fortsat ind i det ny årtusind. Fire ud af ti danskere betegnes i dag som overvægtige, og der er ikke noget, der tyder på, at vi har tænkt os at drosle ned på lige præcis sukkeret.

Sodavanden er den helt store og indtil videre uovervindelige skurk. For 72 liter sodavand i gennemsnit om året er, hvad danskerne drikker. Og det er alt for meget, lyder det.

- Danskernes daglige indtag af sukker og sukkerholdige produkter er steget voldsomt, blandt andet på grund af sodavand, juicer og ikke mindst alle de nye læskedrikke, siger Per Bendix Jeppesen.

Med muligheden for flere kunstige sødestoffer i vores mad dukker debatten om bivirkninger jævnligt op.

- Danskerne har generelt et ret skeptisk syn på sødemidler, siger Per Bendix Jeppesen.

- Men med stevia, der er gennemtestet, og som de restriktive japanere har brugt siden 1970erne, har man ikke konstateret kendte bivirkninger.

Facebook: Mere om sundhed

Det mest kendte sødestof er stadig aspartam. Herhjemme bruges det i en række sukkerfrie sodavand, men også i morgenmadsprodukter, slik og marmelade under navne som Nutrasweet og Canderel. Og modsat steviaglycosid har aspartam fået nogle gevaldige hug, ikke kun af skeptiske forbrugere, men også af forskere. Siden fødevaremyndighederne godkendte sødestoffet i USA og Europa som tilsætningsstof tilbage i 1981, er aspartam blev kritiseret for at være sundhedsskadeligt. Fra at være kræftfremkaldende til at medføre risiko for at føde for tidligt, for kvinder, der indtager aspartam.

Synet kan komme i fare

Stoffet bliver blandt andet omdannet til methanol, som er træsprit, når det kommer ned i tarmen som en naturlig del af vores stofskifte. Får vi det i meget store mængder, kan vi risikere at blive forgiftet eller blinde.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (European Food Saftety Authority) har ansvaret for den revurdering af aspartam, som er i gang i øjeblikket. Med den danske toksikolog og forsker på DTU Fødevareinstituttet, Alicja Mortensen, som formand. Hun kan ikke løfte sløret for de foreløbige konklusioner, men siger:

- Med den viden, vi har i dag, er det sikkert at indtage føde- eller drikkevarer med aspartam.

Det kunstige sødemiddel er undersøgt flere gange, og i øjeblikket et udkast ude i offentlig høring i EU-regi frem til midten af næste måned. Hele revurderingen afsluttes i løbet af juni.

- Aspartam, som findes i de tilladte mængder i drikke-og fødevarer, påvirker ikke vores system, fastslår hun.

- De mængder af methanol, som stammer fra aspartam, er uden sundhedsmæssig betydning.

Ifølge Alicja Mortensen har mange af os en forestilling om, at man kan tabe sig ved hjælp af kunstige sødestoffer. Men sødestoffer behøver ikke at slanke.

- Deres funktion er at give en sød smag, siger hun.

- De godkendte sødestoffer som for eksempel aspartam, steviaglycosid, acesulfam og saccharin giver ingen energi. Derfor sparer man umiddelbart nogle kalorier, hvis man spiser de sødestoffer fremfor sukker. Men det er ikke bevist, at man kan blive slankere af det.

Engang var honning nok

Hvis vi vil tabe os, er det derfor ikke nok at se på kostens indhold af sukker. Man må også se på kostens indhold af fedt.

Men hvorfor skal vi overhovedet spise sukker eller kunstige sødestoffer? For 300 år siden kunne vi få en klat honning, men sukker fandtes ikke. Ingen sukker-slik-fix, ingen makrelmad, ingen leverpostejmad, der også indeholder sukker.

Madsociolog Christian Stenbak Larsen fra Global Nutrition and Health, Professionshøjskolen Metropol, mener, at det stigende forbrug af sødestoffer og det, han kalder for skjult sukker, er en forkert vej at gå. Det skjulte sukker, som findes i stadig flere fødevarer som grøntsagskiks, færdigretter, makrel i tomat og en lang række andre madvarer, kommer snigende ind ad bagdøren, siger han.

- Sukker og sødestoffer er en billig ingrediens og en fristelse for producenterne at putte i maden, fordi de ved, at forbrugerne kan lide den søde smag. Men vi kan ikke kontrollere det. Når vi drikker en cola, ved vi, den er smækfyldt med sukker, så er det et aktivt valg. Men vi spiser en masse sukker, som vi ikke lægger mærke til.

Ifølge Christian Stenbak Larsen er sødestoffer med til at fremelske den søde smag, så vi får mere lyst til sukker. Det er det, han har imod sødestoffer, siger han.

- Er vi afhængig af sukker? Er vi født til at kunne lide sukker, fordi vi fik det ind med modermælken? Det er der ikke noget, der tyder på.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.