Find en sund træningsbalance

Sådan undgår du det ekstreme. En læge og en psykolog giver deres bud.

»Vi får hele tiden at vide, at vi skal træne minimum 30 minutter om dagen, men der er ikke nogen, der fortæller os, hvornår nok er nok, og hvornår det bliver usundt at træne,« siger psykolog og ph.d.-studerende Mia Lichtenstein, der lige har udgivet bogen »Besat af træning«.

Selv om der er ved at blive lavet studier af, hvornår de sundhedsmæssige gevinster ikke øges yderligere ved mere træning, er det svært at sætte en præcis grænse for, hvornår træningsmængden bliver direkte skadelig.

»Man kan ikke sige, at hvis du træner mere end fem gange om ugen, så er det skidt, fordi det er så individuelt, hvad du kan holde til,« siger Mia Lichtenstein. Hun pointerer, at det er vigtig at holde mindst én hviledag om ugen, så kroppen kan restituere.

Derudover skal man lytte til kroppens egne signaler. Har man kronisk stress, bør man holde sig i ro. Oplever man, at et løb ikke kører, fordi man har ondt eller er sløj, så stop det – også hvis det er midt i et maraton. 

Læs også: Varm på den afslappede måde

»Det møder ikke den samme anerkendelse på Facebook, men i virkeligheden er det en større præstation at udgå af et løb på grund af en dårlig hofte end at gennemføre,« siger hun. Både hun og Jerk W. Langer, der er læge, foredragsholder og maratonløber, siger, at man ikke blot skal se på træningsmængden, men også på, hvornår træningen bliver negativ og tvangspræget.

»Det afgørende er, at man kan styre omfanget af sin træning, at man ikke har kronisk ondt, at man ikke tilsidesætter sit arbejde og familie for træningens skyld, samt at man føler en grundlæggende lyst til at træne, og at den aldrig bliver en pligt,« siger Jerk W. Langer. Og så skal man sørge for at have andre interesser.

»Man skal have en liste af ting, man kan give sig til på en dårlig dag: læse en bog, ringe til en ven eller høre musik,« siger Mia Lichtenstein. Har træningen allerede overtaget livet, er første skridt ifølge Mia Lichtenstein, at man selv erkender problemet, og snakker med venner, familie og venner om prioriteter i livet.

Træning skal ikke altid være nummer et. Hvis man selv er motiveret for at skrue ned for træningen, kan man begynde en gradvis nedtrapning.

»Der vil komme et ubehag i form af dårlig samvittighed, skyldfølelse og kontroltab. Men det handler om at holde ubehaget ud, og være nysgerrig på, hvad man får i stedet for. Mere tid med familien eller overskud på arbejdet. Der kommer nogle positive gevinster, hvis man tør at se og vente på dem,« siger Mia Lichtenstein.

Hvis der ligger noget dybere til grund for afhængigheden, eller det simpelthen er umuligt for en selv at lykkes med at reducere træningen, kan det ifølge Mia Lichtenstein være en god ide at få hjælp udefra. Hun understreger, at fokus på træningsafhængighed ikke handler om at sygeliggøre motionister. »Men grænsen mellem passion og besættelse er bare hårfin,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.