Din sundhed er nyt mål for industrien

Fra i dag er det lovligt for industrien at skrive på emballagen, hvilken sundhedsmæssig effekt en fødevare har. Men hvordan vil det påvirke vores indkøb?

Fra i dag kan producenter skrive hvilke sundhedsmæssig effekter en fødevare har.
Fra i dag kan producenter skrive hvilke sundhedsmæssig effekter en fødevare har.
Yoghurt bidrager til sunde negle, tørrede abrikoser sikrer et godt nervesystem, og vitamin-vand beskytter cellerne i din krop mod stress.

Den slags sundhedsanprisninger vil man fremover kunne finde på fødevarernes emballage.



Hidtil har emballagen kun måttet fortælle, hvilke vitaminer og mineraler, der er til stede i produktet. Det ændrer sig i dag, hvor en ny EU-liste over godkendte sundhedsanprisninger træder i kraft. Så nu må producenterne også skrive, hvilken sundhedsmæssig effekt, næringsstofferne i deres produkter har.

Men hvilken indflydelse har den slags sundhedsanprisninger og andre sundhedssymboler egentlig på, hvad vi spiser?

Vi sætter pris på det naturlige

På baggrund af forskning fra USA og de europæiske lande, hvor sundhedsanprisningerne har været brugt i flere år, mener professor ved Aarhus Universitet Klaus G. Grunert ikke, at man skal overvurdere den effekt, sundhedsmærkning har.

Klaus G. Grunert er videnskabelig rådgiver i et nyt, fireårigt EU-finansieret projekt, der skal analysere effekten af netop sundhedsanprisninger og symboler.

- I Europa og især i Danmark er man generelt skeptiske over for anprisninger. Vi er meget skeptiske overfor en fødevare, der er beriget eller tilføjet eksempelvis flere vitaminer, fordi vi sætter meget pris på, at en fødevare er naturlig, siger han.

Derfor er man i Europa og især Danmark også mere opmærksom på, om en fødevare er naturlig, og hvordan og hvor meget den er forarbejdet.

- Procesanprisninger som for eksempel ø-mærket på økologiske varer har større effekt på vores valg af fødevarer end sundhedsanprisninger, siger han.

For mange oplysninger

Opmærksomheden på den rene og naturlige vare har lektor Viktor Smith fra Copenhagen Business School også bidt mærke i. Han er leder i Fairspeak-gruppen, der forsker i emballagers og mærkers indflydelse på forbrugernes valg.

- Vi har set undersøgelser fra Aarhus, hvor forbrugerne fravælger fødevarer, som ellers er naturligt sunde, fordi der var for mange oplysninger på dem, siger han.

Han påpeger dog, at undersøgelser peger i flere retninger, så det er ikke helt så entydigt.

Toppen af isbjerget

Problemet med de forskellige sundhedsoplysninger på emballagen er ifølge Viktor Smith, at man ikke får en dybere forståelse for, hvad det handler om.

- Man får kun serveret toppen af isbjerget på pakken. Det matcher man så med den viden, man har, og resten forsøger man selv at indfortolke, siger han.

Når en fødevare lover, at den sænker kolesteroltallet, tror vi automatisk også, at der er mindre fedt i. Den samme problemstilling ser man med ø-mærket. Når en vare er økologisk, tillægger vi den ifølge Viktor Smith også en masse andre sundhedsmæssige fordele, eksempelvis at lavere fedtindhold.

Specifikt i forhold til sundhedsmærkningen ser han et problem i, at de ikke fortæller noget om, hvor meget man skal spise, eller hvem, der er målgruppe for anprisningen.

- Hvis et produkt reducerer overdreven tarmluft, er det jo kun aktuelt for personer, der har problemer med det, siger han.

Intelligent emballage

Der er simpelthen ikke plads til alle de nødvendige oplysninger på emballagen - og de ville nok heller ikke blive læst, hvis der var. Derfor mener Viktor Smith, at man skal droppe envejskommunikationen og satse på intelligent emballage. Og det er da også noget, der er under udvikling i øjeblikket.

- Her matcher en computer alle de oplysninger, der findes om en fødevare, med det, der konkret er vigtigt for dig. På den måde vil en allergiker, diabetespatient eller en person, der går meget op i fairtrade, modtage specifik vejledning på indkøbsturen, siger han. 

Indtil videre er det dog op til dig selv at vælge og vrage i den store jungle af symboler og anprisninger. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.