Derfor bliver du sundere af yoga og meditation

Videnskaben har nu bevist, hvad yoga-udøvere har vidst i flere tusind år: Afslapning er nøglen til et godt helbred.

"Tag en dyb indånding og slap helt af. Læg mærke til, hvordan din krop slapper helt af og alle dine bekymringer forsvinder."

Yoga-dyrkere og mediterende har gjort det i flere tusind år - og samtidig påstået, at dyb afslapning er vejen til det perfekte helbred.

Nu er den påstand også videnskabeligt bevist. Den dybe afslapning forbedrer nemlig kroppens evne til at bekæmpe sygdom.

"Vi fandt ud af, at hos dem, der dyrkede afslapningsøvelser, var en række sygdomsbekæmpende gener aktive, som ikke var aktive hos kontrolgruppen," fortæller dr. Herbert Benson, hovedmanden bag researchen og professor tilknyttet Harvard Medicine School og Mind Body Medicine instituttet i Massachusetts til The Independent.

Se også:

Bliv ved med at slappe af

Forskerne fandt ud af, at jo mere regelmæssig træningen bliver, jo større er chancerne for for eksempel at få et stærkere immunforsvar og et lavere blodtryk.

Forskerne fik kontrolgruppen til at dyrke afslapningsmetoder hver dag. Efter to måneder begyndte deres kroppe at ændre sig, og gener, som hjælper med at bekæmpe betændelse, dræber syge celler og beskytter kroppen mod kræft, blev alle aktive.

Stoppede afslapningsøvelserne i en længere periode, blev generne dog inaktive igen.

Sofaen hjælper ikke

Men det hjælper ikke bare at ligge på sofaen eller drikke en kop te.

Jake Toby er hypnoterapeut ved Londons Mind Body Medicine Center, hvor han lærer klienter at bruge de afslapningsmetoder, forskerne mener, gør kroppen sundere.

Ifølge ham skal kroppen befinde sig i en tilstand af dyb afslapning, hvor alle spændinger i kroppen er væk, og hjernen slapper helt af.

"Effekten vil ikke blive opnået ved at drive den af på den sædvanlige måde, og det er heller ikke muligt at tvinge sig selv til at slappe af. Du kan kun rigtig opnå det ved at lære nogle specielle teknikker så som selv-hypnotisering og meditation," siger Jake Toby.

Start meditationen her:

  1. Indtag en behagelig, afslappet stilling. Du kan sidde eller ligge, blot du slapper af. Slap af så meget, du kan. Det er vigtigt, at dine muskler er afslappede. Tænk på din vejrtrækning. Følg åndedrættet, når du trækker vejret ind, og når du ånder ud. Lad vejrtrækningen foregå via næsen. Forestil dig, at luften går ind af det ene næsebor og ud af det andet. Og træk vejret med maven.

  2. Hver gang du ånder ud, kan du vælge at gentage et bestemt ord - et mantra. Vælg et ord, der peger i retning af, hvad du selv gerne vil, for eksempel "hvile" eller "om".

  3. Bliv ved i 15-20 minutter.

  4. Tænk på et billede. Forestil dig, at du ser på for eksempel et træ. Dit mantra skal da tilpasses til billedet. Har du valgt et træ som billede, kunne mantraet være "grøn".Kilder: The Independent og  www.hillerodhospital.dk

Se også:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.